Fremmed mand tog 21-årige Emelia på røven: Det kom han til at fortryde få sekunder efter

Jesper Bengtson

90 uger siden

|

01/04/2023
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
En fremmed mand fik sig en seriøs lærestreg, da han tog 21-årige Emelia på røven uden hendes tilladelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På trods af at der står 2023 i kalenderen, så er der stadig nogen, der ikke er helt med på, at de ikke har ret til at røre og begribe sig på andres kroppe, hvis de ikke har fået lov til det.

Det lærte en mand, der var ude at spise med familien, da han tog en tjener på numsen. Han kom nemlig til at fortryde sin handling kort efter, da han fik en alvorlig lærestreg.

Den 21-årige tjener Emelia arbejder som tjener på et pizzeria, der ligger i Savannah, USA, og det var her, at hun fik overtrådt sin grænse af en tilfældig mand, der spiste på restauranten.

Hun var i færd med at udføre sit arbejde, da en fremmed, forbipasserende mand besluttede sig for at tage hende på numsen. Det skulle han ikke have gjort.

Emelia gik efter den bizarre episode direkte hen til manden, og trak ham så hårdt i kraven, at han faldt ned på gulvet.

Restaurantens overvågningskamera fangede hele episoden, og derfor var det nemt for politiet at undersøge sagen. Den 31-årige mand blev derfor anholdt på stedet.

“Min kusine lagde denne perverse mand ned, da han tog hende på røven. Herefter blev han anholdt foran kone og parrets to børn, da politiet ankom til stedet”, skriver personen, der lagde videoen ud på Reddit.

Videoen er nu gået viralt, og Emelia har fået stor opbakning i, hvordan hun reagerede på mandens upassende berøring. Emelia er glad for at videoen er gået viralt af en helt bestemt årsag:

“Jeg er glad for, at andre kvinder kan se det her og vide, at de kan forsvare sig selv. Det er rart at vide, at jeg har gjort andre kvinder stærkere.”