Kvinde gav sønnens hund til hans ekskone: Nu hyldes hun på nettet

Henrik Rothenbücher

90 uger siden

|

01/04/2023
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En kvinde besluttede at give sin søns hund til hans ekskone. Nu bliver hun hyldet på nettet for sin beslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange forældre, der gerne vender det blinde øje til, hvis deres børn begår fejl. Det gælder også, selvom barnet er voksent.

Det var en mor dog ikke villig til at gøre, da hendes voksne søn var sin ekskone utro med en kollega. Hun valgte derfor at forære hans hund til ekskonen.

Kvinden er blevet hyldet på nettet for sin beslutning om at give sønnens Border Collie til hans ekskone og børn, mens han var ude at rejse med arbejdet.

"Jeg elsker min søn af hele mit hjerte. Men han ødelagde sit ægteskab ved at være utro og er flyttet hjem," skriver hun i et indlæg på forummet Reddit ifølge Mirror.

Kvinden skriver, at hende 25-årige søn, der hedder Carlos, kan være lidt af en 'mundfuld'. Hun afslører også, at han blev gift allerede i en alder af 20 år.

"Hans ekskone havde en treårig datter, som jeg elsker, og uanset hvad, så er jeg hendes bedstemor. De har fået et barn sammen - mit andet barnebarn. Han er to år gammel," skriver hun.

Carlos, der rejser en del med sit arbejde, havde en affære med en kollega, mens han var ude at rejse, og tog beslutningen om at flytte hjem til sin mor.

"Det giver ikke mening for ham at leje en lejlighed eller noget i de 12 dage om måneden, han er hjemme. Så jeg tillod det. Men efter min mening, besluttede han sig for at være et røvhul, og tog sin hund med," fortsætter hun.

"Mine børnebørn elsker denne hund. Men han forsøger at straffe sin ekskone for at gå fra ham. Det er en smuk border collie, og den er den perfekte hund til deres hjem. Kæmpe have, masser af vandrestier i nærheden, og endda en hundepark kun ti minutters kørsel væk."

"Jeg bor i en lejlighed i centrum. Jeg må gerne have en hund, men hvis jeg skulle have en, ville det være en rolig hund, der ikke fælder, som en malteser."

Kvinde forklarer også, at hendes 'uansvarlige' har forsømt hunden, som han udelukkende har valgt at holde på, fordi han vil 'presse sig ind i ekskonens liv'.

Det fik hende til at træffe en beslutning om at ringe til sin tidligere svigerdatter, mens sønnen var ude at rejse. Her spurgte hun, om hun og børnene ville have hunden tilbage.

"Hun græd næsten af glæde. Jeg pakkede alt, hvad der tilhørte hunden, og tog derover. Mine børnebørn var ekstatiske," skriver hun.

Men da hendes søn vendte hjem, blev hun konfronteret af ham, hvorefter hun besluttede sig for, at hun var nødt til at fortælle ham sandheden.

"Han kaldte mig for et røvhul, fordi jeg havde givet hans kæledyr væk. Også fordi jeg sagde, at hvis han forsøgte at hente hunden og tage den med tilbage, var han ikke velkommen i mit hjem," tilføjer hun.

På Reddit bliver hun rost af flere brugere, der mener, at hun har gjort det rigtige. Hendes opslag har fået mere end 19.000 likes, og har tiltrukket over 1.500 kommentarer.

"Han tænker kun på sig selv. Ikke dig, ikke hunden og ikke hans børn. Og så kalder han dig et røvhul? Du er sød overhovedet at lukke ham ind i dit hjem igen efter det," lød det fra en bruger.

"Jeg er generelt ikke tilhænger af ensidigt at give nogens kæledyr væk, men jeg synes, det var helt berettiget i denne sag," skrev en anden, og fortsatte:

"Han gjorde med vilje dig, hunden og hans egne børn kede af det, blot for at komme tilbage til sin kone, fordi hun ikke accepterede hans utroskab. Godt gået, bedstemor!"

"Du styrer, bedstemor. At læse dit indlæg gav mig glædestårer i øjnene, fordi du kender og elsker din søn, men du er ikke blændet af hans fejl. Jeg elsker, hvordan du stadig er en god svigermor til ekskonen," skrev en tredje.