Fødslen fandt sted i Ratlam i den indiske delstat Madhya Pradesh, hvor forældrene, der ventede tvillinger, fik sig noget af en overraskelse ved fødslen.
I stedet for tvillingerne, de var blevet lovet, var der i stedet kun én baby - men med to hoveder og tre arme.
Det efterlod lægerne og de forventningsfulde forældre overraskede.
Shaheen Khan og hendes mand Sohail fortæller, at den tredje hånd stak ud fra babyens ryg bag de to hoveder.
Foto: Rareshot News / SWNS
Der er tale om en ekstremt sjælden lidelse, der kaldes dicephalic parapagus, og kun et lille antal af disse har overlevet til voksenalderen.
Babyer, der er født med dicephalic parapgus, en tilstand, hvor to spædbørn er samlet ved den ene torso, dør ofte ved fødslen.
Shaheen og Sohails baby overlevede dog fødslen.
Moren er fortsat indlagt på distriktshospitalet i Ratlam, og India Today rapporterer, at babyens navn er Indore.
Lægerne siger til mediet, at de næste dage bliver afgørende for at finde ud af, om barnet skal opereres.
Foto: Rareshot News / SWNS
"Der er tale om en sjælden tilstand, og deres tilstand er stadig usikker, især i de første dage," siger Lahoti, der arbejder på hospitalet, som efterfølgende tilføjer:
"Som følge af dette har vi valgt at holde dem til observation. Men der er endnu ikke planlagt nogen operation."
Dr. Naved Quershi fortæller, at barnets tilstand er kritisk.
Rapporter viser, at selv med muligheden for at operere, overlever kun 60-70 procent af de babyer, der fødes med den sjældne lidelse, idet mange dør i livmoderen eller inden for 48 timer efter fødslen.