Stor politiaktion flere steder i Jylland: Flere personer er anholdt

Mathias Nielsen

142 uger siden

|

31/03/2022
Indland
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
En stor politiaktion har fundet sted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag 30. marts har politiet slået til flere steder i Danmark. Politikredsen Midt- og Vestjyllands Politi har onsdag den 30. marts gennemført en større politiaktion mod i alt 12 forskellige adresser fordelt rundt omkring i Jylland.

Sagen handler grundlæggende om rufferi - altså at drive bordelvirksomhed.

Tre mænd på henholdsvis 63, 57 og 43 år er blevet anholdt i sagen.

En kvinde forventes i dag, torsdag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at opholde sig uden en gyldig opholdstilladelse i Danmark.

Siden starten af 2022 har Midt- og Vestjyllands Politi efterforsket en større sag om rufferi, hvor en gruppe personer har været under mistanke for at udleje lokaler forskellige steder i Jylland til at drive bordelvirksomhed i.

De anholdte kommer fra Bording, Skanderborg og Struer. På de 12 adresser er der foretaget ransagninger, mens yderligere efterforskning skal fastslå det reelle omfang af rufferi.

”Vores aktion er forløbet uden problemer, og fra tidlig morgenstund kunne vi få anholdt de personer, vi gik efter. Efterfølgende har vi med assistance fra et par øvrige kredse fået foretaget de ransagninger, vi havde brug for,” siger Theis T. Thylstrup, der er fungerende politikommissær i efterforskningsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Denne sag viser, at vi i politikredsen har et stort fokus på prostitutionsområdet, og på de personer, som driver virksomhed ved prostitution. Bagmændene tjener penge på, at andre modtager betaling for seksuelle ydelser, hvilket vi på ingen måde kan acceptere.”

Den koordinerede aktion blev foruden assistance fra Nordjyllands- og Sydøstjyllands Politi foretaget i samarbejde med personnel fra Skat. Yderligere to kvinder blev anholdt i Vejle, hvor de nu er sigtet for ulovligt arbejde.