Efter Harry og Meghans Netflix-serie: Færdige med hinanden

Henrik Rothenbücher

88 uger siden

|

11/04/2023
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu er de angiveligt helt færdige med hinanden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prins Harry og Meghan Markle har som bekendt medvirket i en Netflix-dokumentar, hvor det bestemt ikke er foregået stille og roligt i forhold til anklager mod den royale familie.

Det har medført, at der er blevet sat endnu en torn i siden på de royale brødre Harry og William.

Prins Harry og Meghan Markle meldte for tre år siden ud, at de var færdige med at være en del af den royale familie, da de i stedet ønskede at bo i USA.

Parret fortæller i dokumentaren, at deres afrejse fik især ét familiemedlem til at tænde fuldstændig af.

Prins William, Harrys storebror, skulle således have råbt af Harry på en måde, som Harry selv beskriver som "skræmmende".

I den sidste del af dokumentarserien fortæller Sussex-hertugen, at William brød en særlig aftale mellem dem, som de havde indgået for længe siden.

De havde nemlig lovet, at de aldrig ville udstille hinanden i medierne.

Ifølge en royal kilde var det altså dét, der var det sidste strå.

"Jeg tror, at det er det. De er færdige," siger kilden ifølge Page Six

Prins William skulle ifølge NY Post, der har været i kontakt med en anden ekspert, tage hele sagen samt Netflix-fadæsen "meget personligt".

"Altså, jeg tror at set i lyset af de anklager, som Harry har fremlagt i de sidste tre afsnit af sin dokumentarserie, som er så personlige mod sin bror, så tror jeg virkelig ikke, at der er nogen chance for, at fikse det, der er gået i stykker," siger kongehuseksperten Katie Nicholl.