Du har sunget med på sangene: Nu er musikikon død i en alder af 70 år

Nicolai H

13 uger siden

|

16/09/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge manageren døde han af hjertestop, mens han kørte bil.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Musikverdenen har mistet en af sine store navne.

Tito Jackson, en af Michael Jacksons brødre og medlem af den legendariske gruppe Jackson 5, er afgået ved døden.

Ifølge det amerikanske medie Entertainment Tonight bekræftes dødsfaldet af Tito Jacksons tidligere manager, Steve Manning.

Tito Jackson blev 70 år gammel, og selvom dødsårsagen endnu ikke er officielt fastslået, er det rapporteret, at han døde af et hjertestop, mens han kørte bil under en tur fra New Mexico til Oklahoma.

Aktiv til det sidste

Selvom Tito Jackson nu er væk, forblev han yderst aktiv som musiker frem til sin død.

Sammen med sine brødre Jackie og Marlon optrådte han under navnet "The Jacksons", og de tre skulle have brugt sommeren på at spille koncerter i blandt andet England, Skotland og Californien.

Så sent som i sidste uge var Tito i München sammen med sine brødre, hvor de besøgte et mindesmærke for deres afdøde bror, Michael Jackson. Tito Jackson delte denne oplevelse med sine følgere på Facebook og viste sin fortsatte dedikation til både familien og fans.

Tito Jackson blev født ind i en af verdens mest ikoniske musikerfamilier og var sammen med Jackson 5 med til at skabe uforglemmelige hits som "I Want You Back", "ABC", og "I'll Be There".

Tito Jackson efterlader sig tre børn: T.J., Taj, og Taryll Jackson, som han fik sammen med Delores Jackson, som han var gift med fra 1972 til 1988. Delores døde i 1994.