Hurtig redningsaktion på kongeskibet: Nu bekræfter kongehuset

Nicolai H

13 uger siden

|

16/09/2024
Kendte
Foto: Stig Alenas / Shutterstock.com
Kongehuset bekræfter nu dronning Margrethes tilstedeværelse under aktionen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag eftermiddag udviklede sejlturen for kongeskibet Dannebrog sig til en dramatisk situation, da en mand pludselig faldt over bord fra en sejlbåd i nærheden.

Kongeskibet, med dronning Margrethe ombord, var på vej fra Fredericia, hvor det havde ligget til kajs, da alarmen lød.

Lars Sørensen, en anden sejler, som var tæt på episoden, beretter til B.T.:

"Jeg kunne høre, at der blev råbt noget på kongeskibet, som viste sig at være 'mand over bord'. Så stoppede de pludselig op."

Den nødstedte mand blev samlet op af en civil motorbåd, der hurtigt reagerede på råbet. En redningsbåd fra Middelfart dukkede også op for at assistere i redningsaktionen.

Kongeskibet til undsætning

I stedet for at blive bragt i land, blev manden sejlet over til Dannebrog, hvor skibets læge straks tilså ham.

"Under forlægning til Fredericia assisterer Dannebrog i forbindelse med at samle en person op af vandet. Personen er faldet over bord fra en sejlbåd. Personen reddes op af en civil motorbåd og bringes til Dannebrog. Her tilser lægen ombord den nødstedte. Personen er ok og bliver sejlet tilbage til egen båd. Dannebrog fortsætter herefter sin sejllads," udtaler Tobias Roed Jensen, presserådgiver ved Forsvarskommandoen, til HER&NU.

Dronningen ombord under redningsaktionen

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter, at dronning Margrethe befandt sig ombord på Dannebrog, da hændelsen fandt sted. Hun overværede dermed redningsaktionen, som heldigvis endte lykkeligt.

Efter at manden var blevet returneret til sin båd, fortsatte kongeskibet sin sejlads mod Fredericia uden yderligere forstyrrelser.