De to sønner legede, mens far dræbte mor ved siden af

Ninna Andreasen

423 uger siden

|

11/11/2016
Dagen før havde Rita fortalt sin mand, at hun havde fundet en anden og ville flytte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En yderst ubehagelig drabssag sender lige nu chokbølger gennem Norge. en 52-årig mand er blevet dømt for at dræbe sin hustru, mens parrets børn sad i rummet ved siden af og så tv.

Det skriver VG

Den 42-årige Rita Briskelund havde fortalt sin mand, at hun havde forelsket sig i en anden. Derfor ville hun flytte ud. De havde været gift i 20 år og boede sammen på en gård i Hadeland omtrent en times kørsel fra Oslo.

Familien havde planlagt at hygge sig om aftenen. Parret spiste tacos sammen med deres to små sønner. Men der stoppede hyggen.

Rita Briskelund sad i køkkenet og så tv, mens de to drenge legede i værelset ved siden af. Hendes mand stod og pudsede sit våben i køkkenet. Hun bad ham hente børnene, fordi de skulle til at lave mad.

Ifølge mandens forklaring i retten gik han hen til hende, da han ikke kunne høre, hvad hun sagde. Her gik hans gevær af ved et uheld. Skuddet ramte hende lige i hjertet. Han erklærede sig uskyldig under sagen og sagde, at han havde glemt at tage patronen ud af våbnet.

Men den 52-årige ægtemand jager dagligt og er leder ved skydeprøver. Derfor anså retten det for højst usandsynligt, at der var tale om et uheld. Manden havde også problemer med at forklare, hvordan hun kunne blive ramt på den måde, hun gjorde, da der blev gennemført en rekonstruktion af situationen.

Desuden kom det frem i retten, at han havde ændret forklaring seks gange i løbet af sagen. Det var med til, at retten kendte ham skyldig.

Han er nu idømt 12 års fængsel.