Ung kvinde fik fire ufrivillige aborter på fem år - så ringede søsteren til hende og afslørede noget vildt

Marie Milling

423 uger siden

|

11/11/2016
Parret havde igennem en årrække forsøgt at få et barn, men alle forsøg slog fejl. Så ringede søsteren en aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forældre fortæller ofte, at det at få et barn er noget af det største, som de har prøvet i deres liv.

Australske Aimee Morrisby har en tarmsygdom ved navn Hirchsprung Sygdom, som har forårsaget store områder med arvæv i hendes indre. 

Lægerne fortalte hende tidligt, at hun kunne få svært ved at blive gravid. Den profeti viste sig at holde stik. 

I en alder af 21 år besluttede hun sammen med sin mand Jake, at de ville forsøge at få et barn.

Hun havde fået at vide af lægerne, at der var større chance for, at det ville lykkes, hvis hun prøvede i en tidlig alder. 

Men trods hendes tidlige start, så gik det ikke som parret ønskede. Efter fire ufrivillige aborter på fem år kunne lægerne konstatere, at Aimee Morrisbys livmoder var for hårdt ramt af arvæv.

En dag kom der dog et opkald, som skulle ændre alting. Aimees søster Shayna ringede og spurgte, om hun skulle hjælpe hende med at blive mor. 

- På dette tidspunkt havde mig og Jake givet op på at få børn, siger den unge kvinde til australske Daily Mail.

De havde ventet tvillinger, men mistede begge børn. Det var i den periode Aimee besluttede, de skulle stoppe med at prøve mere, men så var det at hendes søster ringede med det uselviske tilbud.

Søsteren Shayna er allerede mor til to børn, og hun ville gerne lægge livmoder og resten af kroppen til at lave en baby til parret.

Fødslen var en delt fornøjelse for Aimee. Hun kunne både glæde sig over at se sin datter blive født, men skulle også forholde sig til, at hendes søster lå der på briksen. 

Datteren, som hedder Francesca, blev skabt ved, at et af Aimees befrugtede æg blev sat op i søsteren.

I dag er den lille pige syv måneder gammel, og hun er en glad lille pige. 

Aimee Morrisby opfordrer andre kvinder til at indse, at det ikke er nødt til at være ens egen krop, som laver ens børn. 

Hun mener ikke, Francesca havde været så rask og glad, hvis det var hende selv, som havde båret hende. 

Se billeder og video fra den store oplevelse herunder: