De lave temperaturer påvirker bilisternes kørevaner: Mand fik konfiskeret kørekortet

Kamille Isaksen

56 uger siden

|

21/11/2023
Udland
Foto: NORGES POLITI
Foto: NORGES POLITI
Man skal huske at tænke sig om en ekstra gang, når man overvejer at køre afsted i en bil uden fuldt udsyn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender det alle sammen. Man er kommet lidt for sent ud af døren, og ens bilrude er fuldstændig dækket af is. Det føles som de længste minutter, når man sidder og venter på, at isen vil tø op - men det kan være livsfarligt, hvis man alligevel vælger at trykke på speederen. 

Det er dog ikke alle bilister, som husker vigtigheden i disse forholdsregler. 

En bil blev mandag morgen stoppet af politiet i Norge, da førerens forrude var ekstremt iset og hans udsyn dermed forringet.

Det skriver NRK

Anne Birgitte Arras, operativ leder hos politiet i Trøndelag, udtrykte en seriøs bekymring: "Det er næsten som at køre i blinde. Det kan skabe meget farlige situationer. Du ser hverken medtrafikanter eller potentielle fodgængere."

Derudover pointerede hun alvoren i situationen og forklarede efterfølgende, at disse aktioner resulterer i, at politiet må ty til strenge metoder, som kan få store konsekvenser for bilisterne. 

 "Det er derfor, vi er så strenge – vi anmelder og beslaglægger kørekortet."

Operativ leder antog, at føreren i 20'erne havde dårlig tid og gamblede med, at isen ville smelte hurtigt. Dog understreger hun, at alle, der har et kørekort, bør være klar over, at man ikke må køre afsted i en bil uden fuldt udsyn. 

Derfor opfordrer hun folk til at starte tidligere om morgenen, hvis det er det, som skal til for, at man kører afsted, efter isen er smeltet.