Dansk ferieparadis i røg og flammer: Demonstranter i tusindvis

Nicolai H

7 timer siden

|

28/02/2025
Udland
Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter en tragisk dødsulykke, har en alvorlig demonstration sendt tusindvis på gaden - med brandbomber og sten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Athens gader er fredag fyldt med tusindvis af demonstranter, der markerer toårsdagen for en af de værste togulykker i Grækenlands historie.

I 2023 mistede 57 personer livet, da to tog kolliderede frontalt nær byen Larissa, og vreden over myndighedernes håndtering af sagen er stadig til at mærke.

Det skriver B.T.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har protesterne udviklet sig voldsomt. Demonstranter har kastet med brandbomber og sten mod politiet, der har svaret igen med tåregas. Stemningen i den græske hovedstad er præget af frustration og krav om retfærdighed for ofrene og deres familier.

Næsten 200.000 mennesker er samlet i byen, lyder et skøn. Mange kræver en omfattende undersøgelse af ulykken og en ansvarspådragelse for de involverede. Kritikken retter sig særligt mod landets infrastruktur og den manglende modernisering af jernbanenettet, som mange mener kunne have forhindret katastrofen.

Ulykken, der fandt sted natten til den 28. februar 2023 blev hurtigt koblet til alvorlige sikkerhedsbrister i det græske jernbanesystem. Overlevende og pårørende har siden forsøgt at få myndighederne til at tage ansvar og sikre, at en lignende tragedie aldrig sker igen.

Opdateres...