I centrum står spørgsmålet om politibeskyttelse, eller manglen på samme, når han og familien besøger Storbritannien.
Sidste chance
Siden bruddet med kongehuset i 2020 og flytningen til USA har Harry og hertuginde Meghan stået uden den automatiske sikkerhed, som tidligere fulgte med deres royale titler. Da han så tilbød selv at betale for den, fik han et kontant nej. Det britiske system tilbyder nemlig ikke statsfinansierede ydelser som politibeskyttelse på privat basis.
Det skriver TV 2.
Men Harrys advokat, Shaheed Fatima KC, mener, at prinsen bliver behandlet uretfærdigt. Hun peger på, at beslutningen om en såkaldt “sag-til-sag” tilgang ikke blot bryder med Ravecs egne retningslinjer.
Den udsætter også prinsen og hans familie for alvorlig fare.
“Arbejde i mørke” og trusler fra Al-Qaeda
Det, som virkelig får alarmklokkerne til at bimle i retssalen, er de konkrete trusler, der indgår i sagen. I skriftlige dokumenter nævnes det, at Al-Qaeda direkte har opfordret til drab på prinsen. Og hvis det ikke var nok, blev Harry og Meghan i 2023 involveret i en dramatisk biljagt i New York med paparazzier i hælene – en situation, der bringer ubehagelige minder frem fra prinsens fortid.
Men selvom Harry ønsker at tage sagen i egen hånd, har hans private sikkerhedshold ikke adgang til kritisk information fra de britiske myndigheder. Ifølge Fatima svarer det til at forsøge at beskytte nogen med bind for øjnene – sikkerhedsteamet “arbejder i mørke”, som hun formulerer det.
Sagen er ikke ny. Den har ulmet siden 2020 og kulminerede tidligere i år med et nederlag for prinsen i High Court. Nu er det op til tre dommere i appelretten at vurdere, om afgørelsen holder vand. En dom ventes ikke onsdag, men på et senere tidspunkt – og måske bliver det her, prins Harry får sin sidste chance.
