I sommeren 2011 kunne hele verden se rystende billeder fra Norge, hvor den højreekstremistiske terrorist, Anders Behring Breivik, begik i alt 77 drab, fordelt på en bombe i det centrale Oslo og ikke mindst hans tur til øen Utøya, hvor han skød flere unge medlemmer af den socialdemokratiske ungdomsafdeling Arbeidernes Ungdomsfylkning.
Læs også
Foruden de 77 døde, var der også en del sårede.
Breivik blev i retten dømt 21 års fængsel for sine handlinger, hvorfor han nu har afsonet knap halvdelen af sin straf.
Det giver ham mulighed for at søge om prøveløsladelse, og det skal han i morgen forsøge sig at komme igennem med.
Fængslingen har dog ikke været ensbetydende med nul taletid.
Under sin afsoning har Breivik blandt andet forsøgt sig med en sag mod den norske stat for brud på menneskerettighederne, hvor Breivik mente at være blevet udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i fængslet.
Desuden mente Brevik ikke, at den norske stat respekterede hans ret til privat- og familieliv.
Sagen blev afvist ved domstolen i Strasbourg.
Randi Rosenqvist, psykologen, der har vurderet Breivik, siden han blev idømt Norges maksimale straf for sine forbrydelser i 2012, sagde, at hun har set få beviser siden sin straffesag, der kunne imponere retten.
"Jeg kan sige, at jeg ikke opdager store ændringer i Breiviks funktion. I princippet og praksis vil nogen, der søger prøveløsladelse, skulle vise anger og vise, at de forstår, hvorfor sådanne handlinger ikke kan gentages,” siger hun ifølge Sky News.
Randi Rosenqvist vil afgive forklaring ved sin høring og afgive den psykiatriske rapport, som typisk er afgørende, hvis kriminelle skal påvise, at de ikke længere er farlige.
Sådan et udfald vil dog næppe ske, hvis man skal tro Berit Johnsen, forskningsprofessor ved Kriminalforsorgens Højskole.
"Jeg synes, det er ret indlysende, at der stadig er en høj risiko for, at han vil begå nye forbrydelser, hvis han bliver løsladt.”
