14-årig pige var på pizzaria med sin familie: Få minutter efter mistede hun livet

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

31/10/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Besøget på pizzeriaet gik grueligt galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En familieferie i den italienske hovedstad, Rom, har taget en tragisk drejning, efter at en 14-årig pige mistede livet i forbindelse med et måltid.

Mens Rom normalt lokker med sine ikoniske seværdigheder og kulinariske oplevelser, blev familiens besøg rystet af en ufattelig tragedie, som nu efterforskes af politiet med en mistanke om manddrab.

Den britiske familie havde set frem til en afslappende tur rundt i Rom, hvor de besøgte flere af byens kendte attraktioner.

Midt i deres besøg valgte de at nyde en middag på det nærliggende pizzeria "I Love Pizza," ikke langt fra deres hotel.

Sådan skriver The Guardian.

Men kort tid efter måltidet blev det hurtigt klart, at noget var gået grueligt galt.

Ifølge flere internationale medier gik der under 15 minutter fra pigens første bid, til hun pludselig blev ramt af en alvorlig allergisk reaktion.

Hendes tilstand forværredes så hurtigt, at hun straks blev bragt til det nærliggende hospital San Camilo, hvor hun blev diagnosticeret med et anafylaktisk shock – en livstruende allergisk reaktion.

På trods af lægernes forsøg på at redde hende, blev pigen kort efter erklæret død.

Medier oplyser, at den 14-årige muligvis havde spist en dessert, som kan have indeholdt spor af jordnødder, noget hun var stærkt allergisk over for.

Denne mulige allergikilde, som familien sandsynligvis ikke var advaret om, kan have været årsagen til hendes pludselige død.

Nu har italienske myndigheder indledt en efterforskning af sagen og undersøger hændelsen for potentielt manddrab.