Alenemor til fem ryster eksperterne i Luksusfælden: 'Jeg har aldrig set noget lignende'

Ane Sørensen

375 uger siden

|

09/10/2017
TV
Foto: TV3
Foto: TV3
Pia er alenemor til fem og har svært ved at få sin økonomi til at hænge sammen. Derfor har hun bedt Luksusfældens eksperter om at hjælpe hende med et overblik over sine pengesager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Trods en fornuftig månedlig indkomst på 30.400 kroner bestående af løn, børnebidrag, børne- og ungeydelse og boligstøtte har Pia svært ved at få sin økonomi til at hænge sammen.

Pia, som er alenemor til fem børn, har nemlig en gæld på hundredtusindvis af kroner, skylder penge i skat og på et hus med en tidligere partner, der netop er røget på tvangsauktion.

Hver måned må Pia derfor låne penge af ekskæresten Thomas for at få de økonomiske ender til at mødes.

Hør Thomas fortælle om Pias forbrug i videoen lige herunder.

Derfor er Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Carsten Linnemann taget afsted for at hjælpe Pia med at få et overblik over sin økonomi. Her viser det sig hurtigt, at Pia sætter pris på et godt tilbud. Hun køber stort ind og kører gerne langt for at få fyldt sit spisekammer op:

- Jeg handler for det meste i Tyskland. Så kører jeg derned og køber stort ind, alt det, der kan holde sig, og så har jeg et spisekammer, hvor jeg har det i. Og ellers har jeg det i fryserne, hvis jeg handler kød ind, fortæller Pia.

Pia har da også fem frysere rundt omkring i hjemmet, som alle er proppet til randen med hendes mange indkøb. Et syn, der overvælder Mette Reissmann:

- Hold da op, jeg har jo aldrig set noget lignende, lyder reaktionen, efter hun har været rundt og kigge i alle fryserne.

Hør Pia fortælle om sine store indkøbsture i videoen lige herunder. 

- Vi har så mange frysere, da vi er en stor familie og hvis jeg finder nogle gode tilbud, så køber jeg dem, og så er det rart at kunne have plads til at fryse dem ned, forklarer Pia.

Pia gættede selv på, at hun brugte 5.000 kroner på mad hver måned. Men da eksperterne kigger nærmere på hendes budget, viser det sig, at forbruget er noget højere, end hun forventede. 

Eksperterne må nemlig lægge 8.000 kroner under hendes madpost:

- Det var mere, end jeg lige regnede med, lyder det fra en overrasket Pia, som straks bliver sat til at sortere de store mængder af mad i hendes mange frysere, så der er styr på, hvad der skal spises hurtigt.

Se med, når eksperterne kigger nærmere på Pias budget i videoen lige herunder og resten af afsnittet, når TV3 sender Luksusfælden tirsdag klokken 20.00.