Danske Stina er startet på 23 uddannelser for at få SU: Har ikke gennemført én eneste af dem

Ane Sørensen

422 uger siden

|

15/11/2016
TV
Foto: TV3
Foto: TV3
32-årige Stina har misbrugt det danske SU-system gennem flere år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danske Stina har været indskrevet på 23 uddannelser. Ikke for at få uddannelsen, men for at få den SU, der følger med den.

- Det var nok for at få en indkomst, erkendte Stina, da hun blev konfronteret af Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, som er eksperter i tv-programmet ‘Luksusfælden’.

- Jeg er også gået i gang med noget, som jeg gerne ville. Jeg er bare ikke blevet færdig, tilføjer hun.

Gennem årene er det samlede beløb løbet op i mange tusind kroner, som den unge kvinde har modtaget i uddannelsesstøtte.

- Går vi tilbage til 2013 og frem til i dag, så kan vi konstatere, at du har fået 218.000 kroner udbetalt i SU. Penge, som er betalt af familien Danmark til dig. Og du har ikke gennemført én eneste uddannelse, lyder konklusionen fra eksperterne.

Men det er ikke så usædvanligt, mener Stinas veninde Katja:

- Jeg tror også, at alle andre mennesker har prøvet at gå på en uddannelse bare for at få en indtægt.

Stina har desuden været registreret som dårlig betaler hos RKI i 11 år. Men nu har hun bedt om hjælp til at få ryddet godt og grundigt op i sin gæld, der efterhånden er vokset til 666.000 kroner.

Det kræver dog, at den unge kvinde træffer nogle drastiske valg, som kommer til at påvirke hende og børnenes fremtid.

I dag kan man ifølge SU.dk maksimalt få SU til 5 ungdomsuddannelser, med mindre, man får et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet. Du kan læse mere om reglerne lige her.

Hør Stina fortælle om sine mange uddannelsesforsøg i videoklippet herunder, og se hvordan det går med hende i resten af ‘Luksusfælden’ i aften kokken 20.00 på TV3.