Påvirker sommerferien: DSB indsætter togbusser på væsentlig strækning i længere periode

Nicolai H

19 uger siden

|

09/07/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skal du ud og køre med DSB, bør du læse dette

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommertid betyder reparationstid for Banedanmark, der nu sætter gang i en større række reparationer og justeringer.

En af de større omfang ligger i strækningen mellem Slagelse og Korsør.

I hele uge 29 vil togbusser derfor erstatte togene på denne strækning.

DSB har udsendt en pressemeddelelse samt opdateret deres trafikinformation, hvor de oplyser om de kommende ændringer.

"Banedanmark har brug for knap ni dage, hvor de har mulighed for at arbejde i begge spor mellem Slagelse og Korsør," siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB.

Færre pendlere vil blive ramt

Den udvalgte periode er valgt med omhu for at ramme mindst muligt pendlere.

"Her holder mange af vores pendlere sommerferie, og det betyder, at vi samlet set har færre kunder i togene," tilføjer Wieth-Knudsen.

DSB opfordrer alle rejsende til at tjekke Rejseplanen for at få overblik over, hvordan togbusserne påvirker deres rejse.

For dem, der ser frem til en fredelig togrejse med udsigt over sommerlandskabet, bliver det altså nødvendigt at bytte toget ud med en bus i en lille uge.

Det anbefales at holde skarpt øje med Rejseplanen, for at forblive opdateret på ændrede køretider.