Apple med længe ventet opdatering: Nu er det endelig muligt

Mathias Madsen

144 uger siden

|

16/03/2022
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter flere års ventetid har Apple endelig løst et udbredt problem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Apple har i deres seneste opdatering til Iphone og Ipad endelig løst et problem, som mange har haft de sidste par år, men som de færreste formentlig kendte til for bare to år siden. 

Med den nye 'Iphone IOS 15.4'- og 'IpadOS 15.4'-opdatering bliver det nemlig nu muligt at låse henholdsvis sin Iphone og sin Ipad op med ansigtsgodkendelse, selvom man har mundbind på.

En funktion som mange Apple-brugere har efterlyst de sidste par år, hvor det ellers har været nødvendigt at fjerne mundbindet, før man kunne låse sin telefon eller tablet op. 

Den nye opdatering virker dog kun, hvis du har en Iphone 12 eller nyere. Det skriver Unilad

For at tage brug af den nye funktion er det desuden nødvendigt, at man går ind i sine indstillinger og registrerer sit ansigt på ny, da telefonens kamera så vil fokusere mere på øjnene og den øverste del af ansigtet. 

På Apple's hjemmeside står der følgende om den nye opdatering:

"Med IOS 15.4 kan du bruge 'Face ID' [red. Ansigtsgenkendelse], mens du har mundbind på. Lås nemt din Iphone op, brug 'Apple Pay' [...]. Selv når din mund og næse er dækket, kan din Iphone nu genkende dig ved at analysere de unikke karakteristika omkring dine øjne."

Udover den forbedrede ansigtgenkendelse så følger der også en ny funktion kaldet 'Universal Control' med den nye opdatering.

'Universal Control' gør, at du kan sidde med din Mac computer og interagere med din Ipad igennem computeren, hvis Ipad'en ligger i nærheden. 

Derudover har Apple's virtuelle assistent, Siri, fået en ny stemme, som er indtalt af et anonymt medlem af LGBTQ+ miljøet, hvilket er Apple's første skridt mod at gøre Siri kønsløs. 

Derudover introducerer Apple også 'SharePlay'.

"Med 'SharePlay' kan man se ting sammen, lytte sammen og dele sin skærm gennem FaceTime. FaceTime-opkald lyder og føles også mere naturlige. [...]," skriver Apple om den nye funktion. 

Ydermere følger der en lang række småopdateringer med den nye opdatering; såsom flere funktioner, når man bruger FaceTime og en lang række nye emojis, og selvom du ikke har en Iphone 12 eller nyere, så virker de fleste af de nye funktioner faktisk på Iphones så gamle som Iphone 6s og Ipads fra 2014.