Ozempic og lignende nyere behandlinger mod diabetes kan muligvis sænke risikoen for Alzheimers og relaterede former for demens.
Det konkluderer to uafhængige studier fra henholdsvis USA og Irland, hvor forskere har analyseret effekten af forskellige typer blodsukkersænkende lægemidler. Det skriver det amerikanske medie Newsweek.
Disse inkluderer GLP-1-receptoragonister som Ozempic (som øger insulinproduktionen og giver en følelse af mæthed), SGLT2-hæmmere (som forhindrer nyrerne i at optage glukose og udskiller det gennem urinen), pioglitazon (som forbedrer insulinfølsomheden) og metformin (som reducerer leverens produktion af glukose).
Uafhængige eksperter har kaldt resultaterne opmuntrende, men understreger, at der er behov for flere studier for at bekræfte dem. Samtidig er der også behov for yderligere undersøgelser for at afdække den præcise mekanisme bag en eventuel beskyttende effekt mod demens.
Det første studie, der blev ledet af pharmakoepidemiolog Huilin Tang fra University of Florida, analyserede sundhedsdata fra tusindvis af patienter med type 2-diabetes og sammenlignede effekten af forskellige blodsukkersænkende behandlinger.
"GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere var begge signifikant forbundet med en lavere risiko for Alzheimers og beslægtede demenssygdomme sammenlignet med andre blodsukkersænkende lægemidler," skrev forskerne.
Der blev ikke observeret nogen forskel mellem de to lægemiddeltyper, lyder det også i denne forbindelse.
I det andet studie analyserede Allie Seminer fra University of Galway og hendes hold resultaterne fra 26 tidligere randomiserede kliniske forsøg, hvor man sammenlignede kardiobeskyttende behandlinger med kontrolgrupper, og hvor der samtidig blev registreret tilfælde af demens eller ændringer i kognitive tests.
"Vores metaanalyse viste, at behandling med GLP-1-receptoragonister var forbundet med en signifikant reduktion i alle former for demens," lød det fra forskerne.
I modsætning til det første studie fandt dette dog ingen signifikant effekt for SGLT2-hæmmere i forhold til demens. Ikke desto mindre er resultaterne fra de to studier blevet mødt med forsigtig optimisme fra andre forskere.
"Disse to artikler om muligheden for, at GLP-1-receptoragonister kan reducere demensrisiko, er opmuntrende, men langt fra endelige," sagde professor i metabolisk medicin Naveed Sattar fra University of Glasgow, der ikke var en del af nogen af de to studier.
"Det ene studie er observationsbaseret, og antallet af demenstilfælde i metaanalysen var meget lavt, hvilket giver begrænset statistisk styrke. Derfor må vi afvente resultaterne fra igangværende randomiserede forsøg, før vi kan drage sikre konklusioner."
Særligt nævnte Sattar, at det endnu er uklart, om GLP-1-receptoragonister direkte sænker risikoen for demens, eller om det blot er en bivirkning af deres positive effekt på flere sygdomme - såsom diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og nyreproblemer.
Professor i neurovidenskab Tara Spires-Jones fra University of Edinburgh, som heller ikke deltog i studierne, har også udtalt sig om dem.
"Disse data er opmuntrende i forhold til potentialet i at bruge GLP-1-receptoragonister til at sænke demensrisikoen hos personer med diabetes," sagde hun.
"Selv inden for disse to solide studier er der modstridende resultater for SGLT2-hæmmere, hvilket viser behovet for yderligere forskning. Det er vigtigt at huske, at disse lægemidler har bivirkninger, og at de ikke med garanti forebygger demens."
