En kvinde har afsløret, hvordan en simpel ingrediens fra køkkenet fjernede det stædige ukrudt, der havde overtaget hendes terrasse - og at det ikke kommet tilbage siden.
Rigtig mange har vist sig at være vilde med det simple trick, der efter sigende fjerner haveukrudt 'for altid'. Det skyldes, at det blot kræver noget, du allerede har i køkkenet. At det tilmed er billigt, er naturligvis kun endnu en fordel ved denne løsning.
Da hun var træt af det uskønne grønne ukrudt mellem fliserne på terrassen, prøvede en britisk kvinde et viralt TikTok-trick, som kun gør brug af salt og vand - og hævder, at det billige trick 'kvæler' ukrudtet.
Nu opfordrer hun andre til at kigge i køkkenskabet, før de bruger penge på dyre ukrudtsmidler.
TikTok-tricket blev delt af Dr. Janine Bowring og har taget internettet med storm, da det lover at udrydde genstridigt ukrudt mellem fliser og indkørsler ved hjælp af en billig husholdningsvare - nemlig salt.
Metoden går ud på at blande én del salt med to dele vand og hælde det direkte på ukrudtet. Nogle af dem, der har prøvet tricket, har endda påstået, at deres ukrudt ikke er vokset tilbage siden da.
Haveekspert Harry Bodell bakker op om metoden og forklarer, at saltopløsningen udtørrer og ødelægger ukrudtet helt ned til rødderne. Dog advarer han også om, at man ikke må overdrive, da det kan ødelægge jorden permanent.
"Denne metode virker ved at udtørre ukrudtet. Salt forstyrrer plantens evne til at optage vigtige næringsstoffer som kalium, magnesium og calcium. Forstyrrelsen i næringsoptagelsen svækker plantens sundhed, hvilket får den til at tørre ud og dø," siger han ifølge The Sun.
"Salt stopper ukrudtet i at vokse videre. Der er visse ioner i salt, som kan være skadelige for planter. Når de ophobes i høje koncentrationer, forstyrrer de naturlige processer som fotosyntese og forårsager celleskader og dehydrering."
"Når du har blandet din saltopløsning, skal du forsigtigt hælde den ud i sprækkerne mellem fliserne - især på steder, hvor ukrudt allerede stikker op. Det er vigtigt at gøre det på en særlig tør dag, så luftfugtighed og regn ikke skyller opløsningen væk."
"Over natten vil opløsningen udtørre planten ned til roden, så ukrudtet er let at fjerne næste dag," runder han af.
Og det bedste ved det hele er, at du kan købe salt til en lav pris i ethvert dansk supermarked, så dette trick kommer ikke ligefrem til at sprænge budgettet. En lang række TikTok-brugere gav da også udtryk for at være målløse over resultaterne.
"Jeg kan ikke tro det, men det virker virkelig," skrev en bruger, mens en anden tilføjede: "Jeg har brugt det i hele min have, og det virkede fantastisk."
"Jeg gør det én gang om året, og så kommer ukrudtet først tilbage om vinteren," skrev en tredje.
Hvis du selv er plaget af ukrudt mellem dine fliser, er det naturligvis oplagt at prøve dette trick. Selvfølgelig er der ingen garanti for, at du får de ønskede resultater, men mange har tilsyneladende haft stor succes med det.