Nyt studie: En tur på vandpiben svarer til at ryge en hel pakke cigaretter

Henrik Rothenbücher

307 uger siden

|

04/01/2019
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du har været af den overbevisning, at det er bedre at ryge vandpibe end cigaretter, så kan du godt tro om igen. Nye undersøgelser viser nemlig, at en omgang på vandpiben meget vel svarer til at ryge en hel pakke cigaretter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rygning er ikke sundt. Så langt er de fleste med, og det er uanset om der er tale om cigaretter, e-cigaretter eller vandpiber. Der er dog forskel på, hvor skadeligt de forskellige ting er, og mange mennesker har valgt at ryge vandpiber som alternativ til cigaretter, da de har ment, at de var mindre skadelige.

Nu viser et nyt studie dog noget andet, og faktisk skulle en omgang på vandpiben være ligeså skadeligt som at ryge en hel pakke cigaretter.

Ifølge eksperter fra Brighton og Sussex Medical School, vil folk der inhalerer de søde røgdampe, have større sandsynlighed for at udvikle sygdomme som type-2 diabetes, metabolisk syndrom og dyslipidæmi.

Eksperterne foretog et studie på knap 10.000 mennesker i Iran, hvor de både havde ikke rygere, tidligere rygere, folk der ryger cigaretter og folk der ryger vandpibe med. De stillede deltagerne spørgsmål omkring deres rygehistorik, samt deres helbred og deres oplevelser med angst og depression.

En af eksperterne bag studiet skrev, ”Fedme, metabolisk syndrom, diabetes og dyslipidæmi blev alt sammen associeret med vandpiberygning, mens det ikke var tilfældet med de folk, der røg cigaretter,” lød det i undersøgelsen.

Svarer til at ryge mindst 20 cigaretter

Mens vandpiben føles som et sundere alternativ, så er det nærmest stik modsat. Mens en typisk cigaret er færdig på 20 sug, så vil folk der ryger vandpibe sidde og ryge i længere tid ad gangen, og derfor vil de blive udsat for en langt større mængde af tjære tungmetaller og andre kræftfremkaldende kemikalier.

Professor Gordon Ferns, der leder af institut for medicinsk uddannelse i Brighton fortæller, at en enkelt session på vandpiben, kan svare til at ryge en hel pakke cigaretter.

”En enkelt session på vandpiben, svarer meget vel til, at man ryger mere end en pakke cigaretter, og de inhalerede giftstoffer svarer måske til endnu mere,” fortæller han ifølge det engelske medie The Telegraph og fortsætter:

”Det er uklart, hvorfor vandpiberygning forbindes med fedme og diabetes. Det er meget muligt, at de giftstoffer der er i røgen, stimulerer en inflammatorisk reaktion, der får væv til at blive resistente over for virkningerne af hormoninsulinet, der regulerer glukose i blodet. Det er dog også muligt, at vandpiberygning er forbundet med andre sociale adfærd, der fører til vægtforøgelse,” lyder det fra professoren.

Mens folk måske også bør tage mere afstand til vandpiber, så har nye undersøgelser til gengæld vist, at e-cigaretterne er op mod 95 % mindre skadelige end normale cigaretter.