Læge afslører den gennemsnitlige størrelse på mænds vedhæng: Den er mindre end de fleste tror

Nicolai Busekist

50 uger siden

|

03/01/2024
Sundhed
Foto: TikTok/Shutterstock
Foto: TikTok/Shutterstock
En læge er kommet med en afsløring om den gennemsnitlige størrelse på mænds vedhæng - og gennemsnittet er mindre end de fleste tror.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dr. Jen Caudle, der er læge i Philadelphia, deler ofte videoer med lægelig viden på de sociale medier. Det gør hun især på TikTok, hvor hun har fået mere end 162.000 følgere.

Selvom det ikke er alt inden for det lægefaglige område, der er lige muntert at tale om, har emnet i en af hendes nylige videoer måske fået en række mænd til at smile.

I denne video taler hun nemlig om den gennemsnitlige størrelse på mænds vedhæng. Hun fortæller selv, at hun dermed håber på at kunne eliminere de nogle gange unaturlige forventninger til størrelsen.

"Som familielæge taler jeg om en masse ting. Det er vigtigt at tale om mandlige og kvindelige kønsorganer - og alle mulige ting," siger hun.

"Så jeg vil gerne formidle noget viden om, hvad den sande gennemsnitlige størrelse på mænds vedhæng plejer at være. Jeg tror, at de fleste tror, at den gennemsnitlige størrelse er meget længere og større, end den faktisk er."

"Der er et stort samfundsmæssigt pres for at være på en bestemt måde. Det gælder både for mænd og kvinder, og jeg er ikke fan af det. Så jeg vil gerne fortælle dig nogle fakta, der forhåbentlig vil være med til at fjerne tvivlen om, hvad der virkelig er den gennemsnitlige størrelse."

Hun siger, at gennemsnittet 'faktisk er mindre end mange forestiller sig'. I slap tilstand er den gennemsnitlige længde cirka 9 centimeter, mens den i erigeret tilstand er 13,1 centimeter.

I kommentarsporet er der naturligvis mange, der har reageret på hendes afsløring af den gennemsnitlige størrelse.

"Det betyder, at jeg har en stor pakke. Jeg troede aldrig, at de ord nogensinde skulle komme ud af min mund. Jeg stiller op som præsident nu," har en bruger skrevet.

"Jeg har ventet hele mit liv på at sige dette. Yay, jeg er over gennemsnittet! Kun lige knap, men jeg er over. Du har reddet min dag," lød det fra en anden.

I videoen slår hun også fast, at det ikke er noget, som mænd bør spekulere for meget på. Det hele handler blot om, at det samfundsmæssige pres er blevet stort på grund af internettet og fjernsyn.

Hun siger også, at mænd bør være mere fokuserede på 'hvem de er' som person frem for størrelsen af deres vedhæng. Hun tilføjer også, at størrelsen 'ikke nødvendigvis' har indflydelse på 'nydelsen' under samleje.

"Forstå at du er nok, og forstå, at størrelsen ikke nødvendigvis bestemmer fornøjelsen mellem partnere," siger hun.