Ingen alkohol i 4 uger: Dette sker der med din krop

Nicolai Busekist

154 uger siden

|

04/01/2022
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Afholder du dig fra at indtage alkohol i fire uger, vil det have stor positiv indvirkning på din krop.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du leget med idéen om ikke at drikke alkohol i januar? Men er du endnu ikke helt overbevist? Måske kan dette give dig et skub i den rigtige retning.

De fleste ved, at alkohol ikke just er sundt for kroppen. Derfor er det ikke nogen dum idé at tage en pause fra det. Og bestemt ikke, hvis du kan formå at holde dig fra det i fire måneder.

Dette giver endnu mere mening, hvis man også overvejer, hvad der normalvis følger med, når man drikker alkohol: fastfood, mangel på søvn og mangel på motion..

Har du svært ved at overbevise dig om, at du skal afholde dig fra at drikke alkohol i en periode? Måske vil det, at du ved, hvordan din krop reagerer på det, få dig til at gøre alvor af overvejelserne.

Uanset om du drikker meget eller du drikker i et mindre omfang, vil du og din krop have gavn af en pause.

Først og fremmest kan du spare rigtig mange penge. I stedet for at bruge penge på byture, kan du bruge penge på noget, du længe har ønsket dig. Måske kan du endda tage på et weekendophold for de sparede penge.

Ifølge information fra britiske Priory Group er den økonomiske besparelse langt fra den eneste fordel, hvis du holder dig fra at drikke alkohol i fire uger. Det kan du læse mere om herunder:

Uge 1:

I den første uge uden alkohol, er der en stor sandsynlighed for, at du giver efter, hvis du er vant til at drikke alkohol. Men formår du at holde ud, og ikke giver efter, vil du bemærke, at det har indvirkning på din søvn.

Det kan betyde, at det er sværere at sove til at starte med, fordi du er vant til, at din øl om aftenen gør dig træt. Din søvnkvalitet bliver dog forbedret, når du ikke får alkohol. Dertil viser statistikken også, at man generelt spiser mindre fastfood.

Du vil også være langt mere hydreret. Hvis du drikker seks glas vin, betyder det, at kroppen mister, hvad der svarer til 19-24 glas vand. Med andre ord, så vil alt det vand, som du sigter at drikke dagligt, være forgæves.

Dropper du alkoholen, så vil du også bemærke, at du får lettere ved at koncentrere dig, og at du føler dig mindre træt.

Uge 2:

Efter to uger vil du begynde at mærke fordelene ved bedre søvn og hydrering. Du vil også føle dig mere motiveret, ligesom din hud bliver pænere. Ligeledes vil du generelt også se mere sund ud.

Er du blandt de personer, der lider af enten refluks eller halsbrand, vil du også opleve, at mindre alkohol reducerer disse symptomer. Det skyldes, alkohol har en irriterende virkning på maveslimhinden.

Uge 3:

Efter tre uger vil du have sænket dit blodtryk og sparet dig for indtagelsen af en stor mængde kalorier. Har du været vant til at drikke tre øl om ugen, vil du have undgået indtagelse af cirka 3.240 kalorier. Drikker du normalvis seks glas vin om ugen, er tallet 3.000 kalorier.

Har du haft en tilbøjelighed til at vælge fastfood, når du har drukket alkohol, vil tallet være markant højere. Det samme er gældende, hvis du normalvis har været på byture en eller flere gange om ugen.

Uge 4:

Hvis du har formået at afholde dig fra at drikke alkohol i fire uger, bør du klappe dig selv på skulderen. Efter uger vil du sandsynligvis også tydeligt kunne mærke, at du ikke har indtaget alkohol i lang tid.

På dette tidspunkt vil din hud også se meget bedre ud, da urenheder opstår i langt mindre grad. Samtidig undgår du også, at huden bliver tør. Du vil også have spare en del penge, se tyndere ud og højst sandsynligt være i bedre humør.