5 naturlige råd til færre rynker

Voksnekvinder.dk

|

22/08/2014
Vil du undgå at bruge mindre formuer på rynkecreme eller at komme til at se ældre ud end du føler dig, så kan du reducere risikoen for rynker med en række naturlige råd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Allerede fra 25 års alderen begynder nedbrydningen af vigtige elementer i bindevævet, kollagen og elastin, der giver henholdvis fylde og elasticitet. Kvinder får ofte flere rynker omkring munden end mænd pga. færre blodkar samt sved- og talgkirtler, der er med til at sikre en smidig hud omkring munden.

Men om rynkerne bliver tidligt tydelige og hvor tydelige de bliver afhænger hovedsageligt af hvordan vi lever, selv om arv også spiller en rolle.

Her er seks råd, hvis du vil undgå at huden rynker alt for meget.

1. Brug solcreme
Der er ingen tvivl om at den væsentligste årsag til rynker er at du tilbringer for meget tid i solen. Det dokumenterer snesevis af undersøgelser, bl.a. viste en undersøgelse fra Queensland Insitute of Medical Research at deltagere, der brugte solcreme med faktor 15 eller mere i ansigtet, på halsen, armene og hænderne hver morgen med flere påsmøringer, at de fik 24 procent færre hudskader og rynker.

”Ældning af huden sker efter lang tids udsættelse for ultraviolet stråling, som trænger ind i huden og får dens kollagen til at bryde ned og DNA til at mutere”, siger dr. Brundha Balaraman fra Washington University School of Medicine i St. Louis.

2. Drop smøgerne
Bortset fra solens skadelige stråler er rygning formentlig den næstvigtigste grund til rynker. Flere og flere undersøgelser viser, at cigaretrøg ælder huden ved at frigive et enzym, der nedbryder kollagen og elastin, der sikrer hudens elasticitet.

Undersøgelser fra Twin Research Unit ved St. Thomas Hospital i London fandt, at en bror eller søster, der røg, havde en tendens til flere rynker og at huden var op til 40 procent tyndere end hos den ikke-rygende søskende.

3. Brug briller Kniber du øjnene sammen for at kunne se bedre anstrenger du ansigtsmusklerne, og danner en rille under hudens overflade, som i sidste ende bliver til en rynke. Det er også vigtigt at bruge solbriller for at beskytte huden omkring øjnene mod solskader - og undgå, at du kniber øjnene sammen.

4. Søvn Når man ikke får nok søvn, producerer kroppen for meget af stresshormonet cortisol, der nedbryder hudceller, fortæller hudlægen dr. Nicholas Perricone fra Yale. Får du tilstrækkelig hvile vil du til gengæld producere mere af væksthormonet HGH (Human Growth Hormone), der sikrer, at huden forbliver tyk, mere elastisk, og mindre tilbøjelige til at rynke.

5. Drik kakao
I en undersøgelse fra Institut für Experimentelle Dermatologie, Universität Witten-Herdecke i 2006 fandt forskerne, at kakao indeholder høje niveauer af to flavonoler (epicatchin og catechin), der beskytter huden mod solskader, forbedrede cirkulationen til hudceller, påvirkede hydrering og fik huden til at føles og se glattere ud.

6. Husk frugt og grønt
Frugt og grønt er fulde af antioxidanter, som bekæmper skader forårsaget af frie radikaler (ustabile molekyler, der kan beskadige celler), hvilket igen hjælper huden til at se yngre og mere strålende ud samt beskytter mod nogle virkninger af aldring.