Dansk OL-håb klar til pension: Tror det var det

Nicolai H

20 uger siden

|

01/08/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Spørger man den skuffede atlet, er OL i Paris den sidste gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en tydelig skuffet Sverri Nielsen, der måtte se sig slået ved OL-semifinalen, hvor kun de tre bedste roere kunne gå videre til finalen - og den færøske måtte nøjes med den fjerdeplads.

Og nu kan det meget vel være hans sidste træk som professionel roer.

Efter at have misset en plads i A-finalen i singlesculler, overvejer den færøske atlet nu at lægge sporten bag sig.

Det skriver Se og Hør.

Efter sin semifinale talte Sverri Nielsen med den danske presse og gav indtryk af, at han står overfor et skift i sin karriere.

"Lige nu så ja, så tror jeg sgu, at det var det. Jeg træder i hvert fald væk fra sporten. Og så skal der ske et eller andet, hvis jeg skal komme tilbage. Der er noget, der skal trække mig ind igen," udtrykte han.

Selvom afslutningen på karrieren ikke blev som mange måske havde håbet, er der ingen tvivl om, at Nielsen har meget at være stolt af.

Med VM-sølv og EM-guld på sit sports-CV har han sat sig et solidt præg i roningens verden.

Hans fjerdeplads ved OL i Tokyo i 2021 var en præstation, der havde sat forventningerne til Paris højt, men formen har ikke været den samme i 2024, hvilket Nielsen tilsyneladende accepterer uden de store kvaler.