Det er ikke længe siden, at danskerparadiset ved Gardasøen blev et eksempel på, hvor galt det kan gå, når drikkevandet ikke er rent.
Over 300 mennesker blev syge af norovirus i byen Torri del Benaco, hvilket førte til et midlertidigt forbud mod at drikke vandet.
Borgmester Stefano Nicotra bekræftede senere, at vandet igen var sikkert ved selv at drikke det foran kameraerne.
Faren er dog langt fra opsluppet overalt i verden, og der er mange steder, man skal passe på.
Ifølge Blick skriver den amerikanske sundhedsmyndighed CDC (Centers for Disease Control and Prevention) er ikke alt postevand lige sikkert.
Bakterier, vira og parasitter kan gemme sig i vandet og forårsage sygdomme som kolera, tyfus og hepatitis. Derudover kan kemiske forureninger, såsom tungmetaller fra gamle vandrør, også være til stede og gøre vandet usikkert at drikke.
Manglende behandling af vandet er en anden faktor, der kan gøre postevand farligt.
I mange lande er vandinfrastrukturen mildest sagt utilstrækkelig, og det betyder, at forurenende stoffer kan forblive i vandet i lang tid.
Øer som dem i Italien, Spanien og Grækenland har ofte dårligere vandkvalitet sammenlignet med fastlandet, og kræver ekstra forsigtighed fra turisters side.
Men selvom der er omkring 60 lande, hvor drikkevandet betragtes som sikkert, herunder Herunder USA og Canada, bør rejsende stadig være på vagt.
I den vestlige del af Europa kan man som udgangspunkt altid vide sig sikkert, men skulle man komme til Asien, Afrika, Sydamerika eller Rusland er tommelfingerreglen, at man aldrig bør drikke vandet.
Der er dog undtagelser, eksempelvis Japan og Sydkorea, som faktisk har noget af verdens reneste postevand.
Også flere steder i østeuropa skal man være påpasselig, særligt hvis landene ikke indgår i EU. EU sikrer, at postevandet i hele EU er sikkert at drikke.
I områder uden ren drikkevand anbefales det at købe flaskevand eller koge vandet, før det drikkes.
