Kvinde hyldes for 'genialt' trick til at få mere bagage med på Ryanair-fly uden at betale

Nicolai Busekist

12 uger siden

|

25/09/2024
Rejser
Foto: TikTok / Shutterstock.com
En kvinde har afsløret sit enkle trick til at tage ekstra bagage med på et Ryanair-fly uden at betale ekstra. Tricket er blevet beskrevet som værende 'genialt'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sam Petrarca delte sit tip i en video på sin TikTok-kanal, hvor hun ofte deler ud af sine rejseråd og inspiration til det samme.

"Sådan slår du Ryanairs system for personlige genstande," sagde hun ifølge The Sun i en video, der endte med at gå viralt på det sociale medie.

I videoen viser Sam, hvordan hun står i kø til et Ryanair-fly i en travl britisk lufthavn med en nakkepude omkring halsen og kun en lille taske, som hun skal have med ombord.

Mange lavprisflyselskaber som Ryanair og Wizz Air inkluderer kun én lille taske, der kan placeres under sædet, i billetprisen. Det betyder, at de opkræver ekstra, hvis kunderne vil have mere bagage med. For eksempel opkræver Ryanair op til 340 kroner hver vej, hvis kunder ønsker at tage ekstra håndbagage med på flyet.

Sam fjerner herefter puden fra sin hals og lyner den op, hvor det afsløres, at hun har pakket en række tøjgenstande indeni. Hun forklarede, at hun havde fjernet den indvendige foring af puden og i stedet brugt tøj, der ikke kunne være i hendes lille taske, som fyld i puden.

I det lille rum inde i puden havde Sam formået at presse bluser, sokker og endda et lille håndklæde ned. Man kan købe en nakkepude for ganske få penge, hvilket er langt under prisen for ekstra bagage på en flyvning med et selskab som Ryanair eller Norwegian.

Desuden er de også komfortable og perfekte til at hjælpe dig med at falde i søvn på lange flyvninger, hvilket naturligvis kun er en bonus ved at have en sådan pude med, når du flyver.

Foto: TikTok

"Når muleposen ikke har nok plads, men du ikke vil bruge penge på ekstra bagage," sagde hun og smilede stolt til kameraet.

Sams video, der blev delt under brugernavnet @sampetrarca4, har imponerede rigtig mange brugere på det sociale medie, da den hurtigt fik mere end 1,2 millioner visninger på den populære platform.

En lang række TikTok-brugere strømmede også til kommentarsporet for at dele deres tanker, hvor mange bekræftede, at tricket har virket for dem på flyvninger.

"Genialt," lød det meget kortfattet fra en bruger, mens en anden skrev: "Jeg gør det hver gang, og det virker perfekt".

"Jeg gjorde det samme med hele min familie, og ingen sagde noget," skrev en tredje, mens en fjerde blot kommenterede: "Ikonisk."

"Jeg var engang på en flyvning, hvor nogen havde et kæmpestort pudebetræk fyldt med tøj. Personalet løftede ikke engang et øjenbryn," lød det fra en femte.