Mette Frederiksen indkalder til pressemøde: Store ændringer på vej

Nicolai H

16 uger siden

|

28/08/2024
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Omkring klokken 12 vil regeringen stille op til pressemøde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når regeringen indkalder til pressemøde midt på dagen, er der som regel noget stort på spil.

Og i dag er ingen undtagelse. Ifølge B.T.’s velinformerede kilder er der en større politisk nyhed under opsejling: flere nye ministerier er på vej til at blive præsenteret.

Det samme gør sig gældende i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Men før du begynder at spekulere i, hvem der skal sidde for bordenden, må du væbne dig med tålmodighed – nye ministre bliver først afsløret senere på ugen.

Rygterne har allerede svirret i et stykke tid, og ifølge Berlingske står tre nye ministerier klar til at træde ind på den politiske scene.

Først på listen er et Europa-ministerium, som skal have ansvaret for at forberede Danmark til det kommende EU-formandskab. Derudover er et beredskabsministerium i støbeskeen.

Endelig kommer der et særligt ministerium, som skal implementere den nye trepartsaftale – en aftale, der efter alt at dømme vil have stor betydning for arbejdsmarkedet og landets økonomi.

Med de tre nye ministerier lægger regeringen an til en omfattende oprustning, der både skal sikre Danmarks position i EU, styrke beredskabet på hjemmefronten og sørge for, at trepartsaftalen ikke bare bliver ved snakken, men bliver til konkret handling.

Præcis hvad de nye ministerier kommer til at betyde for den politiske landskab, får vi måske en forsmag på ved dagens pressemøde. Men de store navne – dem må vi vente med at få at vide indtil torsdag.

Indtil da kan vi alle sammen lade spekulationerne få frit spil: hvem skal styre skuden i de nye, vigtige ministerier?