Politiet fik alarmerende opkald fra Superbrugsen: Gik til angreb på butiksansat

Nicolai H

4 dage siden

|

10/04/2025
Indland
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Et butikstyveri tog pludselig en bekymrende drejning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et forsøg på at slippe gratis fra en sandwich og en plade Marabou udviklede sig onsdag til en voldelig episode i Brugsen i Augustenborg.

En 20-årig kvinde blev snuppet i butikstyveri, men valgte at reagere med vold, da hun blev konfronteret – og det har nu kostet hende en sigtelse for røveri.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi trådte kvinden ind i butikken midt på dagen og begyndte at fylde lommerne med varer uden at tage omvejen forbi kasseapparatet. En ansat opdagede, hvad der foregik, og forsøgte at standse hende.

Men konfrontationen tog en aggressiv drejning: Tyveriet blev til røveri, da den unge kvinde sparkede medarbejderen og flygtede ud af butikken.

Politiet blev tilkaldt kort efter episoden og rykkede hurtigt ud til supermarkedet. Overvågningskameraerne gav et tydeligt billede af gerningskvinden, og betjentene kunne kort tid efter finde og anholde hende.

“Hun havde stjålet en pakke Marabou-chokolade og en sandwich til i alt 143 kroner. En medarbejder konfronterede hende med det, og så sparkede hun medarbejderen. Når der er tale om vold i forbindelse med butikstyveri, så karakteriserer vi det som røveri,” udtaler politikommissær Martin Hess Pedersen til jv.dk.

Kvinden blev senere sigtet for røveri og skal nu forholde sig til en sag, der begyndte med lidt snacks og endte med et spark – og en tur med politiet.

Ads by MGDK