Læs begrundelsen: Lars Løkke Rasmussen modtager hæderlig pris

Nicolai H

16 uger siden

|

27/08/2024
Politik
Foto: Victor Mogyldea/Shutterstock
Foto: Victor Mogyldea/Shutterstock
Landets udenrigsminister modtager fornem pris.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er årets modtager af Copenhagen Goodwill Ambassadors-prisen for sit store arbejde med at promovere danske værdier og ideer rundt om i verden. 

Det offentliggør Copenhagen Capacity i en pressemeddelelse.

Jens Kramer Mikkelsen, tidligere overborgmester i København og nuværende formand for Copenhagen Goodwill Ambassadors, begrunder udmærkelsen til Lars Løkke Rasmussen således:

”Vi tildeler dig prisen, fordi du er med til at styrke de danske forbindelser i udlandet og på samme tid har blik for de danskere, der for en tid har forladt deres hjemland. Det er en personlig pris som tak for dit lange engagement med korpsets ambassadører og din opbakning til deres arbejde med at fremme Danmark og hovedstaden i udlandet. Vi lever også i en tid med et markant ændret globalt politisk klima, og her er det vigtigt, at Danmarks stemme bliver hørt i udlandet. Det sørger du for på fornem vis,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Anerkendelsen gives til en person eller en organisation, der gør noget særligt for at promovere København og Danmark i udlandet og som ligeledes har et særligt blik for danskere, der bor i udlandet.

Og det er netop noget, der ligger Lars Løkke Rasmussen meget på sinde: 

”Den her pris betyder noget helt særligt. For udenlandsdanskere er en vigtig del af Danmark, men det er sjældent, at deres betydning bliver fremhævet nok. Den danske diaspora består af 250.000 mennesker, der alle bidrager til at fremhæve Danmark på den globale scene. Derfor har jeg som udenrigsminister målrettet arbejdet på at forbedre vilkårene for udlandsdanskere,” siger Lars Løkke Rasmussen.