Regeringen igangsætter massiv fyringsrunde: Her er hvem der står for skud

Nicolai H

14 uger siden

|

27/08/2024
Politik
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
“Nu tager vi vores egen medicin,” udtaler finansministeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regeringen har beslutter sig for at tage sin egen medicin - og det er en kradsbørstig smag den efterlader.

En gigantisk sparekniv netop er blevet slebet og sat i staten.

Med et målrettet snit skal omkring 1000 årsværk skæres væk, hvilket vil kunne mærkes hos de statsligt ansatte landet over.

Regeringen, med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen, har kastet sig ud i en omfattende fyringsrunde, der ifølge Ekstra Bladets kilder allerede er ved at blive rullet ud.

Planen har længe ulmet i Finansministeriet, og nu er tiden kommet til at tage det endelige skridt. Wammen bekræfter, at besparelserne på i alt 400 millioner kroner årligt fra 2024 og frem allerede er ved at blive ført ud i livet.

"Regeringen vil begrænse unødig administration. Regeringen har derfor indgået en aftale med kommunerne og regionerne om at nedbringe udgifterne til administration. De nedbragte udgifter skal finansiere et væsentligt lønløft til et stort antal frontlinjemedarbejdere i vores velfærd," skriver Wammen i en kommentar til Ekstra Bladet.

Med andre ord: Hvis bureaukratiet skal på slankekur, skal pengene ryge direkte ned i lønposerne hos dem, der arbejder på gulvet.

En bekymrende melding

Det er dog ikke alle der er lige begejstret over nyheden fra Finansministeriet.

Hos fagforeningen Djøf, der organiserer en stor del af de ansatte i staten, lyder der en bekymret røst.

Formand Sara Vergo ser alvorligt på situationen, hvor tusind stillinger står til at blive skåret væk.

"1000 stillinger er et stort tal, og det vil berøre mange af vores medlemmer. Vi er i dialog med vores tillidsrepræsentanter, og vi står klar til at bistå vores medlemmer. Både dem, der skal finde et nyt job, og dem, der er tilbage og skal løfte opgaverne," udtaler hun til mediet.

Det store spørgsmål, der nu står tilbage, er, hvordan de enkelte styrelser og ministerier vil fordele smerten. Ekstra Bladet erfarer, at beslutningen om, hvor der skal skæres, er lagt i hænderne på de enkelte enheder.

Så mens spareplanen bliver udrullet i løbet af ugen, er det endnu ikke klart præcis, hvem der skal pakke kontoret sammen og sige farvel. For nu er spørgsmålet ikke længere, om det sker, men hvordan staten vil håndtere at miste så mange hænder på én gang.