Følger trop: Nu dropper disse skoler og børnehaver også rødt kød

Nicolai H

25 uger siden

|

29/05/2024
Politik
Foto: Wiktory/Shutterstock
Foto: Wiktory/Shutterstock
Endnu en kommune fjerner nu det røde kød for børnene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Børnene i Brøndby Kommunes dagtilbud vil fremover ikke finde rødt kød på deres tallerkener.

Kommunen har besluttet at ændre retningslinjerne for mad og måltider i overensstemmelse med deres klimaplan.

Det oplyser Brøndby Kommune i en pressemeddelelse, som TV 2 Kosmopol har modtaget.

Beslutningen ligger i forlængelse af lignende tiltag fra Københavns Kommune, der i november sidste år valgte at fjerne kød fra måltiderne i skoler, børnehaver og vuggestuer.

Fokus er nu rettet mod at servere mere plantebaseret kost, som er både sundere og mere miljøvenlig.

Brøndby Kommune har samarbejdet med Meyers Madhus for at fremme økologiske og sunde madvaner blandt børnene. Mange af kommunens dagtilbud har allerede gennemgået et forløb med Meyers Madhus, hvor der har været særlig opmærksomhed på grønne måltider. Her følger man Fødevarestyrelsens anbefalinger, som blandt andet opfordrer til at anvende flere bælgfrugter i kosten.

Ved at indføre disse nye retningslinjer ønsker Brøndby Kommune at bidrage til en bæredygtig fremtid og sikre, at de yngste borgere får sunde og næringsrige måltider, der samtidig er bedre for miljøet.