'Vild med dans'-stjerne afslører: Vi er gået fra hinanden

Mathias Busekist

79 uger siden

|

15/06/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forholdet hører nu til fortiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var i løbet af 13. sæson af 'Vild med dans', at man kunne se romantikken blomstre mellem danser Mille Funk og skuespilleren Mathias Käki.

Dengang kunne hun blandt andet afsløre, at hun fik sommerfugle i maven bare ved synet af Mathias.

Men nu er kærligheden brast. For efter seks år som kærester, er det slut.

Det fortæller den 32-årige danser på Instagram.

"En lille update fra Mathias og mig. Vi har valgt, at vi ikke længere skal være kærester," skriver hun i sit opslag og fortsætter:

"Vi holder rigtig meget af hinanden, men vi er desværre forskellige steder i livet. Vi ønsker kun det bedste for hinanden fremover."

I starten var den dengang 22-årige skuespiller og 25-årige danser blevet sat sammen i forbindelse med konkurrencen. Men de skulle forblive sammen af andre årsager.

Efter at have holdt kontakten ved at skrive sammen, fandt de ud af, at kemien ikke kun var at finde i danselokalet, men at den derimod var konstant.

De faldt mere i hak med hinanden, hvilket til sidst udviklede sig til et forhold.

Et forhold, som nu er fortid.