Mange ved det ikke: Sådan får du penge tilbage

Henrik Rothenbücher

79 uger siden

|

15/06/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er dit tog forsinket eller aflyst? Det er ikke bare en ærgerlig situation, det kan også være en gylden mulighed for at få kompensation. Overraskende nok viser en undersøgelse, at mange passagerer ikke er klar over deres rettigheder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skriver TV2.

Automatisk kompensation med pendlerkort

Har du et pendlerkort, er det let at få kompensation. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig pendlergarantien via DSB's hjemmeside, når du får dit pendlerkort. Herefter sker kompensationen helt automatisk baseret på en samlet opgørelse af forsinkelser i løbet af kortets periode.

Enkeltbilletter og Rejsekort – Sådan gør du

Hvis du rejser med en enkeltbillet eller rejsekort, fungerer det lidt anderledes. Her bliver du kompenseret ud fra følgende:

  • 30 minutters forsinkelse: 25% af billetprisen tilbage.

  • 60 minutters forsinkelse: 50% af billetprisen tilbage.

  • 90 minutters forsinkelse: 75% af billetprisen tilbage.

  • 120 minutters forsinkelse: 100% af billetprisen tilbage.

Du skal ansøge om kompensationen på DSB's hjemmeside og huske at vedlægge dokumentation for din billet.

DSB understreger, at det tidspunkt der tæller, er tidspunktet du toget ankommer på den perron, hvor du skal af. Toget kan eksempelvis hente noget tid eller for den sags skyld tabe noget tid under ruten. Hvis du først går ombord i toget 89 minutter efter beregnet, men toget først ankommer 91 minutter efter, at det skulle ankomme, så får du faktisk 75% tilbage i stedet for 50%.

Forkæl dig selv med en sandwich

Er du forsinket mere end en time, har du ret til at købe mad eller drikke for op til 50 kroner. Husk at vedhæfte din kvittering, når du søger om kompensation på DSB's hjemmeside.

Så næste gang dit tog er forsinket eller aflyst, husk at du har rettigheder som passager, og at der kan være kompensation at hente både i form af penge men også lidt til ganen.