Det er svært at få øje på andet end død, ødelæggelse og håbløshed, når man læser beretninger og ser billeder fra Syrien, hvor den blodige konflikt lørdag går ind i sit fjerde år.
Som et sigende billede på de kaotiske tilstande, opgav FN for nylig at tælle de døde.
En aktivistgruppe på oppositionens side siger, at tæt på 150.000 mennesker er dræbt under konflikten mellem præsident Bashar al-Assads styrker og de forskellige militære fraktioner, der kæmper for at vælte ham.
Mange syrere mener imidlertid, at dødstallet er betydeligt højere, fortæller Wesam Sabaaneh, som er programkoordinator hos hjælpeorganisationen Jafra Foundation.
- Jeg tror, at de dødstal, vi får oplyst, kun fortæller halvdelen af virkeligheden. Man kommer til at finde mange flere døde. Der er fortsat 200.000 savnede i Syrien, siger Wesam Sabaaneh til Ritzau.
Programkoordinatoren har mere end svært ved at se en fremtid for Syrien, selvom han ikke har opgivet håbet. Og han har svært ved at på øje på, hvem der vil kunne lede landet med legitimitet.
- Konflikten i Syrien er blevet en borgerkrig, og i en borgerkrig er alle tabere. Alle syrere taber, og alle dem, der fører krigen, taber.
- Jeg kan ikke se nogen af de aktuelle aktører overtage magten i landet. Det hele er så svækket nu, og der er ingen af parterne, der har en bred opbakning, siger Sabaaneh.
De seneste uger har der været fokus på problemerne i Ukraine, og det har fået FN's generalsekretær til at minde om, at situationen i Syrien er "verdens største krise" i øjeblikket.
- Jeg appellerer på det kraftigste til, at den syriske regering og oppositionen viser det nødvendige lederskab, visioner og fleksibilitet til at løse denne konflikt, siger Ban Ki-moon.
Lige nu ser verdenssamfundet opgivende til, mens syrere dræbes af både Assads styrker og - blandt andre - flere udenlandske, islamistiske grupper, der har gjort deres indtog på slagmarken de seneste år.
Alle internationale forsøg på at løse konflikten politisk har hidtil været uden resultat.
FN, som har været vært og mægler ved en international fredskonference, står tomhændet tilbage med to parter - oppositionen og regeringen - som ikke viser vilje til at finde en politisk løsning.
Oppositionen har reelt slet ikke været repræsenteret ved fredsforhandlingerne i Geneve, hvor kun en delmængde af en mindre fraktion af en politisk opposition har deltaget.
Samtidig har eksperter peget på, at det syriske styres repræsentation, i form af indenrigsminister Walid al-Muallem, har deltaget på et tyndt og ubetydeligt mandat fra Damaskus.
I kølvandet på Det Arabiske Forår brød konflikten for alvor ud 15. marts i Damaskus og Aleppo, hvor folkeoptog samledes i utilfredshed med Assad - helt i tråd med udviklingen i andre arabiske lande.
Assads svar var i begyndelsen lige så famlede, som de havde været over for den fortsat voksende opposition, siden han trådte til ved årtusindskiftet efter sin far Hafez al-Assads død.
Først slog han hårdt ned, så forsøgte han den modsatte taktik, nemlig at komme sine værste modstandere - de sunniislamistiske grupper - i møde ved at løslade fanger, hvorefter han igen slog hårdt ned.
På sin vis har Syrien været en tikkende bombe i årtier - og helt tilbage til landet blev selvstændigt i 1946 - eftersom grupper som Det Syrisk Muslimske Broderskab i hele denne periode har ønsket at vælte Baath-styret med Assad-familien i spidsen.
Derfor har det stået klart for de fleste iagttagere, at det ville gå grueligt galt i Syrien, hvis Det Arabiske Forår fik luft under vingerne i Syrien, der har været et repressivt styre med et yderst veludviklet efterretningsvæsen.
Syrien er i dag en humanitær krise af ufattelige dimensioner.
Ni millioner syrere er drevet på flugt, siden konflikten brød ud i foråret 2011. Af dem har seks en halv million søgt tilflugt i Syrien, og 2,6 millioner er flygtet til nabolande.
/ritzau/
