Verdens mest populære flaske fylder 100 år: Få her sandheden om Coca-Cola

Morten Larsen

9 år siden

|

18/03/2015

Dagens topnyheder

En række af menneskets største opdagelser – eksempelvis penicillin og opdagelsen af Amerika - er sket på tilfældigvis. Det samme er tilfældet med Coca-Cola.

I 1886 så læsedrikken dagens lys, da apoteker Dr. John Stith Pemberton forsøgte at finde en kur mod hovedpine.
Apotekeren skabte i stedet en særlig sirup, der i en gylden kombination med vand og bobler blev til den verdensberømte sodavand. 

- Opskriften er den samme som dengang, siger Mikael Bonde-Nielsen, som er dansk kommunikationsdirektør i Coca-Cola til Dagens.dk.

Han forklarer, at der dog er forskel på sukkeret i sodavanden. I de europæiske lande bruges der typisk roesukker, mens man i de latinamerikanske lande frembringer den søde smag med rørsukker.

Ingen kokain
I begyndelsen måtte man søge mod de traditionelle sodabarer, hvis man ville slukke tørsten med bløde bobler.
Først i 1899 kunne man slubre den søde drik i sig der, hvor det nu engang passede en. Det år blev Coca-Cola for første gang tappet på flaske – sukkevanden var blevet mobil.

Læs også: Det er ingen let genvej: Coca-Cola light kan gøre dig tyk

Den silhuetformede og ikoniske glasflaske blev skabt i 1815, da Coca-Cola lancerede en landsdækkende konkurrence for alle glasproducenter i USA.
Og lige siden har forskellige myter klistret sig til Coca-Cola. Blandt andet dem om, at læskedrikken kan bruges som både prævention og kølervæske.
De holder naturligvis ikke (boble)vand.
Måske du også har hørt den om, at der i gamle dage var kokain i drikken?

- Det er en myte. Kokain har aldrig været tilsat, siger Mikael Bonde-Nielsen.

Frisk på plast er bedst
Den runde fødselar -  glasflasken - fik i 1993 en lidt blødere konkurrent. Det år lancerede Coca-Cola deres opkvikkende drik på plastikflaske.
Ifølge Mikael Bonde-Nielsen er smagen den samme, uanset om du drikker din cola fra en glasflaske, dåse eller en af de større plastflasker.

- Men en Coca-Cola på plastikflaske smager bedst, jo tættere man drikker den på datoen for tapning, siger Mikael Bonde-Nielsen.