Uhyggelig episode nytårsnat i dansk by: Far overfaldet og begge børn kidnappet

Emil Martesen

50 uger siden

|

02/01/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En uhyggelig episode udspillede sig nytårsnat i den danske by.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 00.17 i nat en anmeldelse om overfald og frihedsberøvelse i Gråsten. En 49-årig mand blev overfaldet af flere personer ved CaFéodora på Toldbodgade 10 i Gråsten, da han var ude for at se fyrværkeri sammen med sine to børn. Manden blev væltet omkuld og udsat for vold, mens de to børn blev tvunget ind i en bil. Herefter kørte gerningspersonerne fra stedet i to biler.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi iværksatte straks en eftersøgning af børnene og gerningsmændene og er i dialog med tysk politi. Der er tale om en alvorlig sag, der efterforskes, og som formodes at relatere til en tidligere sag i Gråsten om en verserende uenighed mellem børnenes forældre om forældremyndigheden over de to børn. Medier i Danmark og Tyskland har tidligere omtalt familiens forhold på grund af uenigheden mellem børnenes forældre om forældremyndigheden.

Den igangværende efterforskning og eftersøgning af de to børn fortsætter. Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker bredt og undersøger blandt andet, om der en sammenhæng mellem nattens hændelser og spørgsmålet om forældremyndigheden. Politiets hovedfokus er lige nu at finde de to børn og få sikkerhed for, at børnene er i god behold.

Meldingen tirsdag er, at der stadig ikke er noget nyt om børnenes skæbne.

Politiet efterlyser vidner, der enten har set overfaldet og frihedsberøvelsen eller efterfølgende har set børnene eller de to biler. Der er tale om en dreng på 10 år, der havde lyseblå jeans, en blå- og hvidstribet skjorte og en mørk pullover på og en 13-årig pige iført lyse Cargo-bukser og en grøn sweater med bamsemotiv foran. De to køretøjer er begge tysk indregistreret; en Citroën DS7 Crossback med registreringsnummer DNAV 9551 og en Mercedes A-klasse med registreringsnummer WIW 6481 E. Kontakt politiet på telefon 1-1-4, hvis du kan hjælpe med oplysninger i sagen.

Politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen.