Udenrigsministeriet advarer: Situationen i Frankrig kan udvikle sig voldeligt

Mathias Madsen

105 uger siden

|

14/12/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Udenrigsministeriet advarer om, at lige præcis i aften kan udvikle sig voldeligt i særligt Paris og andre franske storbyer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Frankrig er normalt et forholdsvis fredeligt land, som de færreste frygter at være turist i. 

På Udenrigsministeriets hjemmeside er landet da også markeret med grøn, og man kan ligeledes læse, at "de fleste danskere" ikke har "problemer under besøg i Frankrig."

I dagens anledning er ministeriets anbefaling for landet dog ændret en smule, og det skyldes, at Frankrig i aften møder Marokko i semifinalen i VM i fodbold. 

Det er naturligvis en vigtig kamp, som med en sejr kan sende Frankrig i finalen og dermed ét skridt tættere på at blive dobbelte verdensmestre, men med et nederlag kan sende landet direkte i kamp mod Kroatien om tredjepladsen. 

Derfor ventes det, at kampen - uanset resultatet - kan føre til uroligheder på gaderne i særligt Paris og andre franske storbyer, hvilket har fået Udenrigsministeriet til at bringe følgende advarsel: 

"I aften kl. 20 spiller Frankrig og Marokko semifinalekamp under VM i herrefodbold. I den forbindelse kan der opstå uroligheder fx i Paris i området ved Avenue des Champs-Elysées, men de kan også opstå i andre større byer. Hold dig på afstand, da det kan udvikle sig voldeligt. Vær opmærksom på dine omgivelser især på steder, hvor mange mennesker er samlet."

Ministeriet opfordrer desuden danskere i Frankrig til at holde sig "opdateret via medierne, fx france24.com (engelsk)."

På hjemmesiden kan man desuden læse, at man kan få "akut rådgivning" via Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter (UGV) 24 timer i døgnet, hvis det bliver nødvendigt. 

UGV kan kontaktes på telefon +45 33921112 eller e-mail bbb@um.dk. 

Du kan læse ministeriets advarsel i sin fulde længde herunder:

Foto: Udenrigsministeriet

Semifinalekampen mellem Frankrig og Marokko spilles i aften klokken 20:00 dansk tid. 

Hvis Marokko vinder kampen, vil landet skrive VM-historie ved at blive det første afrikanske land i en VM-finale nogensinde.