Tre døde lørdag i alvorlig trafikulykke: Nu er der mere uhyggeligt nyt

Emil Martesen

23 uger siden

|

08/07/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Nu er der mere uhyggeligt nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligt lørdag morgen kørte to biler frontalt sammen på Hillerødmotorvejens forlængelse. I den ene bil sad en 33-årig mand, og i den anden bil sad mor, far og to børn på hhv. 10 og 14 år.

Den 33-årige mand og forældreparret døde på stedet, mens de to børn blev fragtet til hospitalet, hvor de endte i respirator.

Senere hen kom det frem, at det uheld, der i første omgang virkede som endnu en tragisk ulykke på en vejstrækning, der efterhånden har krævet alt for mange liv, ikke var et uheld.

Det skrev TV2.

Ung mand anholdt

Ifølge vagtchef Michael Dalby fra Nordsjællands Politi blev politiet hurtigt efter færdselsuheldet opmærksom på, at den 33-årige nu afdøde fører havde kørt ræs mod en anden bil op til uheldet.

"Vidner har set, at det køretøj, hvor der var én person i, har kørt vanvidskørsel og ræs mod en anden bil", har vagtchefen således forklaret og uddybet, at politiet naturligvis har efterforsket det.

I forbindelse med den efterforskning har politiet nu fundet frem til en 24-årig mand, som, de mener, er den person, som den nu afdøde 33-årige kørte ræs mod.

Den 24-årige er derfor blevet anholdt og sigtet for medvirken til uagtsom manddrab og for at have undladt at hjælpe ved den tragiske ulykke.

Frygtet for det i mange år

De lokale i området omkring Hillerødmotorvejens forlængelse fortæller om daglige bekymringer og unødvendige risici ved at køre på strækningen.

Søndag mødte TV 2 flere borgere, der ikke lagde skjul på deres frygt og frustrationer dagen efter en tragisk ulykke.

Over de seneste 11 år har denne motorvejsforlængelse været scene for otte dødsulykker, og blot i det sidste halvandet år har der været otte alvorlige sammenstød.

Den lokale beboer, Miriam Kirstein, beskriver vejen som 'meget trafikeret og et sted, man gerne vil undgå at køre til og fra job, fordi der så ofte sker uheld"'.

Hun peger på dårlig sigtbarhed og høje hastigheder som store problemer.

Bent Carlsen bakker udtalelser op og anser strækningen som problematisk på grund af hasarderede overhalinger, især på den del af vejen, hvor ét spor bliver til to:

"Vejen er lidt farlig at køre på, fordi folk laver nogle hasarderede overhalinger".

Han mener, at en udvidelse til to spor kunne afhjælpe situationen og reducere antallet af ulykker.

Miriam Kirstein deler denne bekymring og spekulerer på, om gårsdagens ulykke kunne være undgået med et trafikværn i midten.