Tjek din 'postkasse': Vigtigt brev på vej til 4,5 millioner danskere

Emil Martesen

12 uger siden

|

27/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Tjek din 'postkasse'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Beredskabsstyrelsen har indledt en landsdækkende informationskampagne, der opfordrer alle voksne danskere til at være forberedt på krisesituationer ved at have tre dages forsyninger af vand, mad og medicin i hjemmet.

Initiativet, som formidles gennem digital post til 4,5 millioner borgere, kommer i kølvandet på lanceringen af de nationale kriseråd tidligere på året.

Det skriver Ekstra Bladet.

På trods af at der ifølge myndighederne ikke er nogen umiddelbar militær trussel mod Danmark, lægger Beredskabsstyrelsens direktør, Laila Reenberg, ikke skjul på vigtigheden af at være klar til forskellige typer af kriser:

"Der kan komme kriser af forskellig art. De kan være klimarelaterede, eller det kan være det, vi kalder hybride trusler. Derfor er det godt, hvis så mange som muligt er forberedt på, hvad vi vil gøre i sådan en situation. Så kan myndighederne passe på dem, der måske har sværere ved at passe på sig selv og deres husstand", lyder det fra hende.

'Forberedt på kriser'

Den digitale besked, som lander i danskernes indbakker, indeholder pjecen 'Forberedt på kriser'.

Pjecen beskriver detaljeret, hvilke basale fornødenheder man bør sikre sig for at kunne klare sig i tre døgn.

Kampagnen er dog ikke kun digital; Beredskabsstyrelsen har også sørget for at trykke 300.000 fysiske eksemplarer af pjecen, som distribueres til landets biblioteker, så de borgere, der er fritaget fra digital post, også kan få adgang til informationen.