Thailands hærchef: Vi har taget kontrollen over regeringen

admin

10 år siden

|

22/05/2014

Dagens topnyheder

Thailands hærchef, general Prayuth Chan-ocha, oplyser, at hæren har taget kontrol over regeringen, skriver Reuters.

Han understreger samtidig, at det ikke vil påvirke relationerne til udlandet, og at hæren nu vil "genoprette orden" og "gennemføre politiske reformer".

Udmeldingen kommer efter endnu et møde mellem landets stridende politikere torsdag, der havde til formål at løse den fastlåste situation i landet.

Hærchefen havde indkaldt ledere fra forskellige politiske grupper og partier samt medlemmer af valgkommissionen, efter at militæret indførte undtagelsestilstand i Thailand tirsdag.

Thailand har i månedsvis været plaget af regeringsfjendtlige demonstrationer - flere mennesker er døde, og hundredvis er kommet til skade under de indimellem meget voldsomme uroligheder.

/ritzau/