Stort videnskabeligt gennembrud: Forskere finder ny del af hjernen

Ninna Andreasen

9 år siden

|

04/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mennesket har været på månen, opfundet vacciner og på få årtier er computere skrumpet fra gigantstørrelse til, at man nu kan have en smartphone i lommen.

Alligevel er vores kendskab til kroppens funktioner ikke fuldstændigt.

En ny opdagelse om hjernen vækker stor forbavselse og begejstring i forskningsverdenen. Det skriver Videnskab.dk.

Forskere fra University of Virginia Heath System i USA har i et nyt musestudie fundet en hidtil uopdaget del af hjernen. Den forbinder hjernen med kroppens immunsystem via lymfekar.

Opdagelsen kan få stor betydning for forskningen i autisme, Alzheimers og sclerose, mener forskerne.

Læs også: Gennembrud i behandling af kræft: Nye stoffer får kroppen til at bekæmpe cancerceller selv

- Det bliver nødvendigt at ændre lærebøgerne. Der har aldrig været et lymfesystem for centralnervesystemet, og det var helt klart fra den første observation - og de har lavet mange studier siden for at styrke fundet - at det fundamentalt ændrer den måde, som folk ser centralnervesystemet i forhold til immunsystemet, siger lederen af universitetets afdeling for neurovidenskab Kevin Lee.

Også den danske hjerneforsker Albert Gjedde - der dog ikke har været involveret i projektet - er både overrasket og begejstret.

Læs også: Lige til en nobelpris: Immunforsvar tilintetgør stor kræftsvulst på bare 3 uger

- Jeg synes, at det er meget interessant, hvis det holder stik, at der rent faktisk er lymfekar i hjernen - også hos mennesker. Det er rigtigt, at de pågældende afsnit i vores lærebøger skal revideres, siger han.

Lymfesysteet fører væske rundt i kroppen, som bekæmper infektioner. Derfor er det meget vigtigt for, at immunsystemet fungerer. Indtil nu troede man ikke, det fandtes i hjernen.

Opdagelsen håber man kan bidrage til forskning i sygdomme, som ellers har været videnskaben en gåde.

- Nu viser disse forskere så, at der rent faktisk findes lymfekar i hjernen, og de fører så immunkompetente celler frem og tilbage og kan sikkert også bruges til at fjerne affaldsstoffer. De har forbindelse til lymfekar andre steder i kroppen, og hjernens betændelsestilstand kan derfor få betydning for sundhedstilstanden i resten af legemet, siger Albert Gjedde.

Grunden til, at man hidtil ikke har fået øje på lymfekarrene er, at de ligger skjult tæt op ad en større blodåre.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: