Stor e-Boks fejl har ført til flere ændringer: Sådan bliver reglerne fremover

Emil Martesen

9 uger siden

|

16/10/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
En stor e-Boks fejl har ført til flere ændringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet 24-årige Emma medhold i, at hendes menneskerettigheder blev krænket i forbindelse med en voldtægtssag fra 2021.

Sagen drejede sig om en voldtægtsanmeldelse på Hornbæk Strand, hvor alvorlige fejl i anklagemyndighedens håndtering forhindrede en retssag mod den mistænkte gerningsmand.

Domstolen i Strasbourg fastslog, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8 var blevet overtrådt. Artiklerne omhandler forbud mod vanærende behandling og retten til privatliv og familieliv.

Derfor fik Emma tildelt en erstatning på 20.000 euro som kompensation for de betydelige fejl i sagsbehandlingen, og det var en tydelig lettet Emma, da alle syv dommere gav hende medhold.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Problemerne opstod, da anklagemyndigheden fejlagtigt antog, at den mistænkte ikke havde e-Boks, hvilket førte til, at man forsøgte at sende afgørelsen via post.

Her opstod endnu en fejl, da man overså, at manden boede C/O hos en anden, og det resulterede i, at brevet ikke nåede frem.

Uden korrekt underretning kunne sagen ikke føres inden for den lovbestemte frist, og den mistænkte undgik dermed en retssag.

Ført til flere ændringer

Emmas sag har ført til flere ændringer i dansk lovgivning.

Blandt andet er fristen for at underrette den mistænkte blevet forlænget fra to til fire måneder.

Justitsminister Peter Hummelgaard har også anerkendt alvoren i myndighedernes fejl og bekræfter, at der allerede er taget skridt for at undgå lignende situationer i fremtiden.

Han understreger, at dommen vil blive gransket nøje for at vurdere yderligere tiltag.