Hold øje med din e-Boks: 'Morsom' regning fra Skat på vej til 320.000 danskere

Emil Martesen

7 uger siden

|

01/11/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Hold øje med din e-Boks.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været godt gang i oprydningsarbejdet for Skattestyrelsen.

Det har resulteret i, at systemet har fanget afsløringer om en omfattende forsinkelse i betalingerne for motorafgifter.

I alt 400.000 regninger for grøn ejerafgift er ikke blevet betalt til tiden over de sidste 18 måneder, hvilket nu fører til udsendelse af renteberegninger til de berørte borgere og virksomheder.

Det skriver DR.

Konstitueret fagdirektør i Skattestyrelsen, Rikke Busk Ginnerup, forklarer, at den store oprydningsopgave har været nødvendig for at få styr på de komplekse data, der har hobet sig op:

"Vi har været i gang med en større oprydningsopgave. Det er nogle komplekse data, der skulle ryddes op i, men nu er vi klar til at sende renteopkrævninger ud til dem, der har betalt for sent," udtaler hun.

9 kroner i gennemsnit

De gennemsnitlige opkrævninger ligger på ni kroner, og angiveligt vil 320.000 af regningerne være på under 10 kroner.

Men det stopper ikke her.

Mange af regningerne vil sågar ligge på under en kroner, og selvom det kan virke som en lille sag for de fleste borgere, er det ikke uden betydning, når man ganger det op - men alligevel stiller eksperter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt:

"Det er jo helt håbløst, at Skattestyrelsen skal sende den slags breve ud. Der er nok enkelte borgere, der begynder at spørge, om ikke der er en voksen til stede i Skattestyrelsen", siger Henning Boye Hansen, der er skatteekspert hos BDO Revision.

Skattestyrelsen er dog nødsaget til at følge loven - uanset beløbets størrelse.

Rikke Busk Ginnerup understreger, at selv de mindste beløb skal opkræves, hvis reglerne skal føles til punkt og prikke.

Punktligheden kan skabe frustration blandt borgere, der skal betale en regning på mindre end en krone.

Lige nu arbejdes der på et nyt lovforslag, som kan resultere en bagatelgrænse på 50 kroner for renteopkrævninger fra næste år.