Det var en ubegribelig besked. Stines mor havde lungekræft, og havde ikke lang tid tilbage at leve i. Moren var kun 60 år, ikke-ryger og havde stort set aldrig haft en sygedag.
- Det var svært at tro på, for min mor virkede ikke syg på det tidspunkt. Få måneder efter fik hun en alvorlig lungebetændelse, og lægerne sagde, hun kun havde et par måneder at leve i. Jeg gik i panik, for der var meget, jeg ville nå sammen med hende. Jeg ledte forgæves efter værktøjer på nettet og i bøger, men det handlede mest om sorgprocessen efter døden, fortæller Stine Bujes Dagens.dk.
Derfor har Stine Buje nu skrevet bogen ”Snak på livet løs”, om hvordan hun og hendes mor fik taget de sidste, svære samtaler. For når døden banker på, får mange behov for en dyb snak. Men de færreste af os er fortrolige med, hvordan vi skal få det gjort.
I bogen giver Stine konkrete idéer og inspiration til at tage de svære samtaler med en døende. Andre pårørende deler også ud af deres erfaringer, men ideen er altså opstået ud fra Stines egen historie.
Hun brugte nemlig den sidste tid med sin mor til at lære hende endnu bedre at kende. Også selv om de overhovedet ikke havde samme behov for at snakke.
- Min mor og jeg håndterede sygdommen meget forskelligt. Jeg ville virkelig gerne gå ind i de dybe, meningsfulde snakke om livet og alt det, der ventede forude. Hun havde til gengæld mest brug for, at hverdagen bare skulle fortsætte, som den plejede.
Læs også: Disse to mødre har fundet en vidunderlig måde at hjælpe kræftramte børn på
Ofte lukkede Stines mor af eller snakkede udenom.
- Hun havde ikke lyst til at få stemplet syg og døende. Og min trang til at tale, mindede hende om, hun var uhelbredelig syg. Jeg var flere gange nødt til at trække mig, fordi hun veg tilbage.
Derfor var Stine nødt til at finde på kreative metoder til at dirke døren op til en dybere snak. Hun inviterede sin mor på et hotelophold, hvor de kunne slippe rollerne som patient og plejer for en stund.
En anden metode var at samle en stor stak breve fra familie, venner og kolleger. Alle havde skrevet om en særlig stund sammen med moderen.
Brevene fik hun på sin fødselsdag, og de blev en naturlig anledning til at tale om morens liv.
- Hun blev virkelig overvældet og rørt. Det var første gang, vi for alvor tog hul på det hele, siger Stine Buje.
Stine Buje var alligevel bange for, hun overskred sin mors grænser. Men lige inden hun døde, sagde moderen, at hun var glad for, at hun fik sat ord på det svære.
Læs også: Sorgramt mor skriver sms’er til sin døde søn: Pludselig får hun svar
- Nu vidste jeg, at det også betød meget for hende, at jeg havde taget initiativ til de svære samtaler. Det kan jo være ensomt at være døende, fordi der er så meget berøringsangst. Det er tit et misforstået hensyn, som gør, at vi ikke taler om dét, der venter, uddyber hun.
Nu vidste jeg, at det også betød meget for hende, at jeg havde taget initiativ til de svære samtaler.
Forløbet har bevist for Stine Buje, hvor vigtigt det er, at få vendt det hele. I foråret 2014 sagde Stine Buje et sidste farvel til sin mor på hospice, efter halvandets års sygdom.
Siden har hun gjort det til sin hjertesag at hjælpe andre i samme situation. Hun holder foredrag og tilbyder rådgivning til pårørende, der også vil have det bedste ud af den sidste tid.
- Det kan være endnu sværere at fortsætte i livet alene, hvis man føler, der var noget, der aldrig blev sagt. Jeg håber, at min historie og min bog kan motivere folk til at turde tage snakken.
Råd til pårørende fra bogen: ”Snak på livet løs”.
1) Vær sammen nu
Jeres sidste tid sammen kommer aldrig tilbage. De fleste omkring dig vil forstå, at du har behov for at trække dig fra dine normale forpligtelser for at være sammen med den, du skal miste.
2) Tag mod til dig
Det er ingen, der ved, hvor lang tid I har tilbage sammen, så lad være med at udskyde de svære samtaler. Tag mod til dig, og sæt ord på det, der betyder noget nu.
3) Vær kreativ
Kreative metoder som musik og billeder kan være gode til at anspore samtaler om fortiden, nutiden og fremtiden.
Læs også: Fire familier inviterer indenfor: Sådan er det at have et kronisk sygt barn
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
