Det sker, efter at to af programmets deltagere har rettet en kritik mod DR, skriver Avisen Danmark.
Det drejer sig om programmet "Røverkøb i provinsen". Her medvirker Kamilla Herskind og Jonas Balsløv i programseriens sjette afsnit.
Til Avisen Danmark fortæller parret, at de har følt sig ført bag lyset af DR.
Parret ønsker ikke at stå model til det.
Sådan fortæller de til Avisen Danmark, hvori de retter en kritik af DR's fremstilling af huskøbet i programmet.
De fortæller således til Avisen Danmark, at det i sjette afsnit ser ud til, at produktionen bag programmet har fundet et gult hus til dem. Et hus, som parret ender med at købe og flytte ind i Rudkøbing på Langeland, men i virkelighed havde de faktisk købskontrakten på forhånd.
Til Avisen Danmark fortæller Kamilla Herskind og Jonas Balsløv altså, at de selv var dem, der fandt frem til boligen i Rudkøbing, allerede inden de gik i gang med optagelserne til programmet.
"Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien, som den var," udtaler Jonas Balsløv og fortæller, hvordan noget af programmet faktisk er skuespil.
Og nu har kritikken altså fået DR til at undersøge sagen nærmere.
"Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang," står der nu på DR.dk