Sådan kan du se, om dit barn er intelligent

Mathias Nielsen

98 uger siden

|

29/12/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En børnepsykolog kommer med en række områder, som kan sige noget om dit barns intelligens.

Dagens topnyheder

Intelligens kan være svært at se med det blotte øje. Det er dermed ikke bare lige til at skelne mellem intelligente og uintelligente.

I folkeskolen er der elever, som fremstår som problembørn på grund af forstyrrelse af undervisningen.

Det kan skyldes flere ting, herunder kedsomhed på grund af manglende faglig udfordring. Ifølge Gifted Children, der er en forening for familier med højt begavede børn, er der 33.000 børn i Danmark med en iq på over 120.

Det svarer til, at der i hver folkeskoleklasse sidder mindst et barn, der betegnes som højt begavet.

Ole Kyed er børnepsykolog, og har lavet en liste, som kan være med til at vise, om dit barn er intelligent eller ej.

Det er dog ikke en tjekliste, men blot en række ting, som mange kloge børn har til fælles.

Lærenem:

Barnet lærer hurtigt og er ofte meget hurtigtopfattende. Nogle af børnene giver ikke umiddelbart udtryk for, at de er lærenemme. De reflekterer over nye informationer og skal sikre sig, at de har forstået det.

God hukommelse:

Hukommelsen er oftest ekstraordinær god blandt højt begavede børn. Det kan for eksempel være, at barnet husker noget meget specifikt fra en ferie, da barnet var lille.

Selvkritisk:

Barnet er typisk perfektionistisk og meget selvkritisk. Generelt er et højt begavet barn meget følsomt, hvorfor det kan have tendens til at plage sig selv mere end nødvendigt.

Intensitet:

Højt begavede børn er meget intense og ofte engagerede. De vil absolut finde løsningen på et problem, de har, og de giver ikke op, før problemet er løst.

Voksent sprog i en tidlig alder:

Barnet har ofte et mere udviklet sprog end andre på samme alder og er god til at argumentere og reflektere. Barnet kan derfor til tider virke gammelklog og diskuterer ofte emner, et barn på denne alder ikke typisk ville diskutere.

Stor retfærdighedssans:

Barnet går ofte meget op i fairness. Det skyldes, at barnet forstår de sociale spilleregler og derfor eksempelvis nemt vil opdage det, hvis en klassekammerat bliver mobbet, hvilket kan få barnet til at reagere. Til tider kan det virke som om, at barnet ikke har gode sociale kompetencer, men det er ikke tilfældet.

Der er flere områder, som du kan læse mere om her.