Man skal efterhånden nogen år tilbage, før de borgerlige partier i Folketinget vedtog, at taksten for at køre over Storebæltsbroen skulle sættes ned.
Og nu skal du ikke vente ret meget længere.
For mens danskerne inden længe tager hul på det nye år, så bliver også to kroner billigere at køre over Storebæltsbroen i bil og fem kroner billigere for lastbiler.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Fyens Stiftstidende afslører også, at nedsættelsen kun sker for trafikanter med brobizz eller nummerplade-registrering.
Og selvom to kroner her og fem kroner der ikke virker som meget med det blotte øje, så kunne det være gået den anden vej med en forhøjelse af taksten.
Taksterne på Storebælt justeres nemlig med forbrugerprisindekset, der lige nu er meget høj på grund af inflationen, skriver Fyens Stiftstidende, som desuden påpeger, at bilisterne kunne have set frem til en forhøjelse af taksen, hvis aftalen, der blev indgået i 2017, ikke var indgået.
Med brobizz eller nummerplade-registrering bliver prisen 192 kroner mod nu 194 kroner.
Men trafikanter som betaler broafgiften med kontanter vil opleve, at taksten den 1. januar stiger fra 250 til 270 kroner.