Rygterne om prins Joachim og prinsesse Marie har svirret: Nu bekræfter Kongehuset

Nicolai Busekist

59 uger siden

|

03/11/2023
Nyheder
Foto: Steen Brogaard - Kongehuset.dk
Foto: Steen Brogaard - Kongehuset.dk
I det seneste døgn har der svirret rygter om prins Joachim og prinsesse Marie, hvilket nu er blevet bekræftet af Kongehuset.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag kom det frem, at prins Joachim og prinsesse Marie har haft den helt store pengepung fremme. Det royale par har nemlig erhvervet sig en stor villa ved Vedbæk Strandvej, som de har overtaget pr. 1. november.

Ifølge Ekstra Bladet fremgik navnene på prins Joachim og prinsesse Marie dog ikke i Tinglysningen. Derfor var det endnu ikke klart, at det faktisk var dem, der havde købt huset. Til gengæld fremgik begge deres fødselsdagsdatoer.

Men nu er der ikke længere nogen grund til at være i tvivl om, at det er dem, der er køberne. Ifølge Ekstra Bladet har Kongehuset nemlig bekræftet, at de har haft pungen fremme for at købe et hus 'i københavnsområdet'.

"Prins Joachim og Prinsesse Marie har solgt deres gamle hus og købt et andet i københavnsområdet," skriver kommunikationschefen i Kongehuset, Lene Balleby, i en sms til Ekstra Bladet.

Det nye hus kommer til at fungere som base for parret, når de befinder sig Danmark. De kommer dog ikke til at bo fast i det nye hus ved Vedbæk Strandvej.

Det skyldes, at de bor i Washington D.C, hvor prins Joachim er ansat som forsvarsindustriattaché. Her bor parret sammen med deres hjemmeboende børn, grev Henrik og komtesse Athena.

"Huset vil være deres base fremover og i de perioder, familien er hjemme i de kommende år," lyder det også i sms'en fra Lene Balleby.

Der er næppe mangel på penge hos prins Joachim og prinsesse Marie. Alligevel kan man roligt sige, at det er den store pengepung, der har været fremme, for at få fingrene i den nye ejendom. Ifølge Ekstra Bladet lød prisen nemlig på intet mindre end 25,6 millioner kroner.

For denne pris kan de glæde sig over at have fået en bolig, der rummer 222 kvadratmeter, samt en kælder på 123 kvadratmeter. Desuden har de også fået en stor grund på hele 1456 kvadratmeter.