Populær festival med stor afsløring: Her skal det ligge nu

Emil Martesen

59 uger siden

|

03/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære festival løfter sløret for en stor afsløring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns musikscene står over for en spændende forandring, da festivalen 'Syd for solen' løfter sløret for en flytning fra Søndermarken til Valbyparken i 2024.

Denne flytning er et led i arrangørens, Smash!Bang!Pow!'s, strategi for at forbedre den samlede oplevelse for festivalgæsterne:

"Det har været helt fantastisk at begynde eventyret i Søndermarken, men for at øge den samlede kvalitetsoplevelse for publikum skal der nu en anden smuk og grøn ramme til," udtaler Nikolaj Thornfeldt, direktør for Smash!Bang!Pow!, i en pressemeddelelse.

Men det stopper ikke her.

Ikke nok med at festivalens geografiske placering ændres, flyttes festivalen også i kalenderen fra juni til august og vil fremover finde sted over tre dage fra den 8. til den 10. august.

Dette skridt er taget for at gøre festivalen til et fyrtårn for københavnerne, der vender hjem fra sommerferie:

"Vi vil være sommerens sidste festival under solen, før hverdagen banker på", forklarer festivalens arrangører.

Sidste års festival var præget af lange køer, hvilket har været en del af motivationen for at flytte.

Sidste år kunne man opleve rockikoner som Iggy Pop, og festivalen lover at fastholde et line-up af internationalt format, når næste års festival løber af stablen.